Med gevaldige tømmermænd bliver journalisten Einar kaldt på arbejde – man har fundet et lig med udstukne øjne på Lufthavnshotellet i Reykjavik
Dette er indledningen til den første islandske krimi, som blev oversat til dansk.
Einar er den klassiske antihelt, mere glad for whisky og cigaretter end for sit arbejde. Han kunne være i familie med sin navnløse kollega i Dan Turèlls krimiserie. Einar har gode forbindelser, der gør ham i stand til at køre en solohistorie om mordet i sin avis Eftermiddagsbladet. Han har hårdt brug for succes, da hans stjerne er dalende på avisens chefgang.
Offeret viser sig at være en canadisk forretningsmand, som jævnligt har været på Island. Einar må derfor også en tur til Canada for at forfølge sagen og når at få drukket mange glas whisky undervejs.
Efterhånden får han af ukendte kanaler flere spændende oplysninger, og snart må han undre sig over, hvorfor lige netop han er udset som modtager af informationer om en mulig korruptionsskandale i det lille samfunds top – og hvor er sammenhængen med liget på hotellet?
Sagen tager til sidst en overraskende vending, der viser sig at inddrage Einar personligt på en helt uventet måde. Det fremtrædende aspekt i bogen er faktisk ikke krimiplottet, men de sort humoristiske og selvironiske skildringer af det islandske samfund, der på grund af størrelsen er en provins. Alle kender alle og har noget på hinanden.
Med sin illusionsløse skildring af et klaustrofobisk samfund og dets indbyggere er bogen mere interessant som et portræt af Island end som krimi.
Oversat fra islandsk af Kirsten K. Clausager og Bente Henriksen efter 'Nóttin hefur þúsund augu'. Modtryk, 2000. 191 sider.
Kommentarer