Københavnsk politiroman med afstikker til Beijing og omegn. Kriminalinspektør Arne Bellmann trækker i trådene og får den kinesiske drage til at løfte hovedet.
Et ægtepar findes meget brutalt myrdet i deres lejlighed i København. Deres underbo påkøres på mystisk vis. Umiddelbart har drabene og påkørslen intet med hinanden at gøre, og politiet kæmper en brav kamp for at få sagerne opklaret. Det går langsomt, og der er mange løse ender. Kriminalinspektør Arne Bellman og hans folk arbejder hårdt på at finde morderen. Opklaringsarbejdet strækker sig over to uger og er præget af utroligt mange politifolk. En ung kinesisk lægestuderende i Danmark kommer i fokus, og han er langt hen ad vejen omdrejningspunktet for historien.
Parallelt med mordene og påkørslen i København bliver et barn bortført i Beijing. At finde frem til det bortførte barn i Beijing svarer næsten til at finde en nål i en høstak, og ad snørklede veje er der en forbindelse mellem bortførelsen i Beijing og drabene i København. I sidste fjerdedel af bogen kommer der skub i tingene og bogen bliver dermed også mere spændende at læse.
Der er ingen tvivl om at Frode Z. Olsen har været grundig i forhold til research. Der er helt styr på gadenavne, kvarterer, seværdigheder osv. Han er bosiddende i Beijing, og har utvivlsomt også styr på de kinesiske områder han nævner.
Bogen fortæller en smule om kommende omstruktureringer internt i politiet. Politifolkenes frygt for fyring eller omplacering kommer ganske let op til overfladen. Jeg anser ikke problematikken og frygten som relevant for historien, medmindre man brænder for at vide hvordan det er at være ansat i politiet, sådan rent organisatorisk.
Det skinner tydeligt igennem at bogen er skrevet af en politimand. Forfatteren strør om sig med titler inden for politiet, og ligeså optræder der en lang række navngivne politiansatte, som jeg som læser har svært ved at skelne fra hinanden, og også hvilke afdelinger de pågældende er ansat i. Jeg tror de pågældende afdelingers status eller mangel på samme er væsentligt for bogen. Desværre må jeg sige at jeg blev forvirret over de mange titler og afdelinger. Måske det kræver en politimand som læser for at forstå det og få udbytte af det under læsningen.
Når dragen løfter hovedet er en krimi på det jævne. Spændingskurven stiger i slutningen af bogen, hvilket får den til at være okay, men de mange personer og det meget langsommelige opklaringsarbejde gør, at den ikke får mig ud at sidde på kanten af sofaen.
Kommentarer