Anmeldelse
Naboparret af Shari Lapena
- Log ind for at skrive kommentarer
Mens forældrene er til middag hos naboerne, bliver deres seks måneder gamle barn kidnappet. ’Naboparret’ skriver sig flot ind i rækken af spændende domestic noir-romaner.
På bogens smudsomslag er The Times citeret: ”Spændingen er høj lige til den allersidste, forbløffende side”, og det er virkelig sandt. Lige som man tror, det er sådan, det hænger sammen, så kommer der en ekstra oplysning, som giver helt nye muligheder, og man er nødt til at hænge på, til den sidste side er læst.
Anne og Marco, som er forældre til babyen Cora, er inviteret til en middag uden deres barn hos naboerne, Cynthia og Graham. Barnepigen sender afbud, og efter en længere diskussion beslutter Anne og Marco sig til at lade babyen bliver hjemme, starte babyalarmen og så skiftes til at se til hende hver halve time. Aftenen forløber med megen vin, og Anne bliver meget ked af se, at Cynthia så åbenlyst flirter med Marco. Da de kommer hjem og vil se til datteren, oplever de alle forældres mareridt, Cora er væk, og der er ingen spor af en kidnapper.
Politiet bliver tilkaldt, og som det så ofte sker i den slags sager, er de hovedmistænkte forældrene, men hvorfor? Er Cora blevet kidnappet fordi Annes forældre er meget rige, og der er nogen, som forsøger at få udbetalt en stor sum penge? Mere vil jeg så absolut ikke røbe.
Selve politiarbejdet er beskrevet meget spændende, men ligeså vigtigt er det, der foregår mellem forældrene og beskrivelsen af, hvordan deres verden langsomt bryder sammen. Anklagerne mod hinanden – hvorfor tog vi hende ikke med – er du sikker på, at hun sov, da du så til hende sidste gang - er du sikker på, at du havde låst fordøren – hvorfor kan du ikke huske, hvilket tøj, hun havde på? Hvor godt kender Anne og Marco overhovedet hinanden og hvad er det, de skjuler over for hinanden og over for politiet? Desuden er der skammen. Hvad vil folk dog ikke mene om dem som forældre, når de har ladet deres barn blive hjemme, selv om det kun tog et par minutter at kigge til hende?
I de senere år er der dukket et nyt begreb op inden for de psykologiske thrillers : domestic noir. Kort fortalt er det spændingsromaner/krimier som udspiller sig inden for hjemmets fire vægge, der er mange forskellige motiver, og gerningsmanden er ofte nogen, som står hovedpersonen nær. ’Naboparret’ skriver sig flot ind i rækken af spændende domestic noir bøger, som blandt andet består af Kvinden, der forsvandt af Gillian Flynn og Kvinden i toget af Paula Hawkins.
- Log ind for at skrive kommentarer
Mens forældrene er til middag hos naboerne, bliver deres seks måneder gamle barn kidnappet. ’Naboparret’ skriver sig flot ind i rækken af spændende domestic noir-romaner.
På bogens smudsomslag er The Times citeret: ”Spændingen er høj lige til den allersidste, forbløffende side”, og det er virkelig sandt. Lige som man tror, det er sådan, det hænger sammen, så kommer der en ekstra oplysning, som giver helt nye muligheder, og man er nødt til at hænge på, til den sidste side er læst.
Anne og Marco, som er forældre til babyen Cora, er inviteret til en middag uden deres barn hos naboerne, Cynthia og Graham. Barnepigen sender afbud, og efter en længere diskussion beslutter Anne og Marco sig til at lade babyen bliver hjemme, starte babyalarmen og så skiftes til at se til hende hver halve time. Aftenen forløber med megen vin, og Anne bliver meget ked af se, at Cynthia så åbenlyst flirter med Marco. Da de kommer hjem og vil se til datteren, oplever de alle forældres mareridt, Cora er væk, og der er ingen spor af en kidnapper.
Politiet bliver tilkaldt, og som det så ofte sker i den slags sager, er de hovedmistænkte forældrene, men hvorfor? Er Cora blevet kidnappet fordi Annes forældre er meget rige, og der er nogen, som forsøger at få udbetalt en stor sum penge? Mere vil jeg så absolut ikke røbe.
Selve politiarbejdet er beskrevet meget spændende, men ligeså vigtigt er det, der foregår mellem forældrene og beskrivelsen af, hvordan deres verden langsomt bryder sammen. Anklagerne mod hinanden – hvorfor tog vi hende ikke med – er du sikker på, at hun sov, da du så til hende sidste gang - er du sikker på, at du havde låst fordøren – hvorfor kan du ikke huske, hvilket tøj, hun havde på? Hvor godt kender Anne og Marco overhovedet hinanden og hvad er det, de skjuler over for hinanden og over for politiet? Desuden er der skammen. Hvad vil folk dog ikke mene om dem som forældre, når de har ladet deres barn blive hjemme, selv om det kun tog et par minutter at kigge til hende?
I de senere år er der dukket et nyt begreb op inden for de psykologiske thrillers : domestic noir. Kort fortalt er det spændingsromaner/krimier som udspiller sig inden for hjemmets fire vægge, der er mange forskellige motiver, og gerningsmanden er ofte nogen, som står hovedpersonen nær. ’Naboparret’ skriver sig flot ind i rækken af spændende domestic noir bøger, som blandt andet består af Kvinden, der forsvandt af Gillian Flynn og Kvinden i toget af Paula Hawkins.
Kommentarer