Anmeldelse
Mumitroldene til søs : øen med fyrtårnet
- Log ind for at skrive kommentarer
En sød og miljøbevidst billedbog, hvor de kendte Mumitrolde deler deres viden om væsentlige ting, man bør vide, inden man tager ud at sejle.
Havet betyder meget for Mumitroldene, så meget at det nærmest er en del af familien. Mumifar vil gerne ud at sejle, og Mumimor er hurtig til at få pakket alt det, de skal bruge, så de kan komme ud på havet. I båden har de både Mumi, Snorkfrøken, Lille My og Sniff med på eventyr. Ude på havet fortæller Mumifar mange historier om sin tid ombord på skibet "Havorkesteret", som han selv har bygget. Mumimor mener, at historierne overdrives lidt.
De møder hattifnatterne, der også er ude at sejle, og de betragter fyrtårnet på øen, hvor de går i land, og hvor mågerne forsøger at stjæle deres frokost. Da de sejler ud igen, møder de til deres store glæde deres gamle ven fyrmesteren. De tager med ham hjem til fyrtårnet, hvor de snakker om vigtigheden af at passe på naturen og bliver enige om, at de måske næste gang skal have Hemulen og Mumrikken med på tur.
I ’Mumitroldene til søs’ sættes fokus på vigtigheden af at passe på vores jord, og historien er fyldt med forskellige små ting, som alle kan gøre, for at bevare naturen. På hver side i bogen er der ydermere sat ord på de ting, man ser: skær, kiming, gråsæler, havørn, forskellige fisk mm, så der er meget at snakke om undervejs. Illustratorerne har tilført stærke farver til de velkendte motiver. En fin og oplysende billedbog at læse sammen med børn fra ca. 4 år.

Kommentarer