Anmeldelse
Mr. Y's forbandelse af Scarlett Thomas
- Log ind for at skrive kommentarer
En sjælden roman, der blander tunge tanker, flotte billeder og overraskende ideer i et velskrevet og spændende tankeeksperiment.
Ariel Manto er ph.D-studerende i en obskur victoriansk forfatter ved navn Thomas Lumas. Den eneste anden, der forsker i det samme emne, er Ariels vejleder på universitet, og han er forsvundet. Lumas skrev flere bøger, men mest interessant er dog "Mr Y’s forbandelse", som skulle være forbandet: Alle, der har læst den, er angiveligt døde, og der skulle kun eksistere et enkelt eksemplar. Det er derfor hovedsageligt fryd, der griber Ariel, da hun finder et eksemplar af netop denne bog hos en antikvar. Hvis hun havde vidst, hvad der ville følge, havde hun nok valgt anderledes…
Bogen rummer opskriften på, hvordan man bevæger sig ind i verdens samlede tanker og surfer gennem folks bevidstheder, og den viden er der gustne folk, som gerne vil have fat i. Snart jages Ariel både i denne verden og i den anden, som kaldes Troposfæren.
"Mr. Y’s forbandelse" er, på trods af det dramatiske oplæg, ikke en roman, der fylder det store på handlingssiden - i stedet erstatter forfatteren handling med store tanker og formår at gøre bogen til en flydende og medrivende diskussion af virkelighedens natur. Som læser bevæger man sig mellem bevidsthed og virkelighed og må flere gange stoppe op for at fordøje den information eller de nye ideer, forfatteren smider efter en.
Scarlett Thomas har formået at lave en ganske god blanding af filosofi, science fiction, fantasy, spænding og kærlighedsroman. Det er helt enkelt en ypperlig bog, især for folk, som måske ikke er vant til at læse fortællinger inden for de fantastiske genrer – men især for folk, som ikke har noget imod at få udfordret deres verdensbillede.
Oversat fra engelsk af Ninna Brenøe efter 'The end of Mr. Y'. Tiderne Skifter, 2008. 545 sider.

Kommentarer