Anmeldelse
Mors gaver af Cecilie Enger
- Log ind for at skrive kommentarer
Bevægende og prisbelønnet selvbiografisk roman om en families liv på godt og ondt og om langsomt at miste den mor, man engang kendte.
Den norske forfatter Cecilie Engers mor, Ruth, er ramt af Alzheimers og har fået en plads på et plejehjem nær forfatterens barndomshjem. Da Enger sammen med sin familie er ved at tømme sin mors hjem, finder hun en række håndskrevne optegnelser over alle de julegaver, som familien har givet og modtaget gennem årtier. Morens gavelister bliver til forfatterens kort over de mennesker, som er kommet og gået i morens liv. Ud fra de håndgribelige gaver udfolder der sig en bevægende roman om en families liv på godt og ondt. Og samtidig en fortælling om langsomt at miste den mor, som man engang kendte.
Halmstjerner, clipsøreringe, plysdyr og viskelæder, hjemmestrikkede vanter, cognac, romaner og kunst. Hver gave på listerne fortæller en historie om et familiemedlems personlighed, interesser og livsvilkår. Gaverne fortæller desuden en historie om givernes bekymring og omsorg for andre lige fra en enlig grandtante og en fjern nevø til forholdet mellem mødre og døtre og ægtefæller. Alt manifesteret gennem konkrete og håndgribelige ting sirligt noteret på lister i årene 1963-2003. Gaverne er således ikke bare en familiehistorie, men også en kulturhistorisk fortælling om samfundets udvikling og gavers betydning. Men det er i høj grad også en fortælling om en datters sorg over at se sin mor forsvinde ind i glemslen. Morens optegnelser over gaverne binder fortid og nutid sammen og gør sorgen over morens fravær mere håndgribelig. Det er en ærlig familiehistorie, men også en hyldest til moren og det liv, hun har levet og den omsorg, hun har udvist overfor andre.
Det er en smuk, elegant og lavmælt roman, som fortjener at blive læst af mange – og måske endda blive noteret på en julegaveliste for året 2016.
- Log ind for at skrive kommentarer
Bevægende og prisbelønnet selvbiografisk roman om en families liv på godt og ondt og om langsomt at miste den mor, man engang kendte.
Den norske forfatter Cecilie Engers mor, Ruth, er ramt af Alzheimers og har fået en plads på et plejehjem nær forfatterens barndomshjem. Da Enger sammen med sin familie er ved at tømme sin mors hjem, finder hun en række håndskrevne optegnelser over alle de julegaver, som familien har givet og modtaget gennem årtier. Morens gavelister bliver til forfatterens kort over de mennesker, som er kommet og gået i morens liv. Ud fra de håndgribelige gaver udfolder der sig en bevægende roman om en families liv på godt og ondt. Og samtidig en fortælling om langsomt at miste den mor, som man engang kendte.
Halmstjerner, clipsøreringe, plysdyr og viskelæder, hjemmestrikkede vanter, cognac, romaner og kunst. Hver gave på listerne fortæller en historie om et familiemedlems personlighed, interesser og livsvilkår. Gaverne fortæller desuden en historie om givernes bekymring og omsorg for andre lige fra en enlig grandtante og en fjern nevø til forholdet mellem mødre og døtre og ægtefæller. Alt manifesteret gennem konkrete og håndgribelige ting sirligt noteret på lister i årene 1963-2003. Gaverne er således ikke bare en familiehistorie, men også en kulturhistorisk fortælling om samfundets udvikling og gavers betydning. Men det er i høj grad også en fortælling om en datters sorg over at se sin mor forsvinde ind i glemslen. Morens optegnelser over gaverne binder fortid og nutid sammen og gør sorgen over morens fravær mere håndgribelig. Det er en ærlig familiehistorie, men også en hyldest til moren og det liv, hun har levet og den omsorg, hun har udvist overfor andre.
Det er en smuk, elegant og lavmælt roman, som fortjener at blive læst af mange – og måske endda blive noteret på en julegaveliste for året 2016.
Kommentarer