Anmeldelse
Mordet i Glennkill af Leonie Swann
- Log ind for at skrive kommentarer
Snusfornuftige og skråsikre får slipper på forunderlig og helt naturlig vis af sted med at løse mordgåden om, hvem der dræbte deres hyrde.
Anbefalet af bibliotekar Birgit Kringelbach, Frederiksberg Bibliotek
”George Glenn skulle aldrig mere gøre et får ansvarligt for noget. Han lå spiddet tæt ved markvejen og hans får holdt rådslagning om, hvad de nu skulle gøre. De stod mellem den vandblå himmel og det himmelblå hav ved klippekysten, hvor man ikke kunne lugte blodet, og følte sig ansvarlige.”
Georges fåreflok står tilbage i chok, men også indignerede: deres hyrde var nok svag for kvinder og andet udefinerbart, men i bund og grund var han en god hyrde, som læste godnathistorie for sine får.
Også indbyggerne i den lille irske by ved Glennkill er i oprør, om end set ud fra forskellige personlige vinkler. George var noget af en enspænder og alligevel lige så tæt forbundet med resten af det lille samfund. Noget fårene iagttager og kommenterer livligt. Fårene spejler menneskenes liv på godt og ondt, men fårene optræder i denne roman betydeligt mere kloge, mere miljøbevidste og frem for alt med en fænomenal lugtesans som deres skarpeste våben.
Man glemmer lynhurtigt, at det altså er Miss Maple, som er det klogeste får, og at førervædderen er Sir Ritchfield – ikke helt ung, med svigtende hørelse, men med gode øjne, og ikke mindst den uundværlige Mopple the Whale, huskefåret. På menneskesiden er der også et mylder af personer, der træder frem: slagteren Abraham, den knap så gode anden fårehyrde, Gabriel, og den velduftende Rebecca, der kommer rejsende til. Uden at røbe for meget er det dog fåret Melmoth, Vandreren, der bliver bogens egentlige helt.
Plottet er troværdigt, hvis man altså først har ladet sig indfange af romanens særlige stemning af troskyldighed og raffinerede virkemidler. En både speciel og alligevel typisk krimi, blot udvidet med et underholdende persongalleri i form af en ganske særlig fåreflok.
Leonie Swann er et nyt ungt tysk navn, vi forhåbentlig kommer til at høre mere fra. Forfatteren har en uddannelse i filosofi og arbejder som journalist.
Oversat fra tysk af Hanne Lund efter 'Glennkill'. Gyldendal, 2006. 307 sider
Lån bogen på
- Log ind for at skrive kommentarer
Snusfornuftige og skråsikre får slipper på forunderlig og helt naturlig vis af sted med at løse mordgåden om, hvem der dræbte deres hyrde.
Anbefalet af bibliotekar Birgit Kringelbach, Frederiksberg Bibliotek
”George Glenn skulle aldrig mere gøre et får ansvarligt for noget. Han lå spiddet tæt ved markvejen og hans får holdt rådslagning om, hvad de nu skulle gøre. De stod mellem den vandblå himmel og det himmelblå hav ved klippekysten, hvor man ikke kunne lugte blodet, og følte sig ansvarlige.”
Georges fåreflok står tilbage i chok, men også indignerede: deres hyrde var nok svag for kvinder og andet udefinerbart, men i bund og grund var han en god hyrde, som læste godnathistorie for sine får.
Også indbyggerne i den lille irske by ved Glennkill er i oprør, om end set ud fra forskellige personlige vinkler. George var noget af en enspænder og alligevel lige så tæt forbundet med resten af det lille samfund. Noget fårene iagttager og kommenterer livligt. Fårene spejler menneskenes liv på godt og ondt, men fårene optræder i denne roman betydeligt mere kloge, mere miljøbevidste og frem for alt med en fænomenal lugtesans som deres skarpeste våben.
Man glemmer lynhurtigt, at det altså er Miss Maple, som er det klogeste får, og at førervædderen er Sir Ritchfield – ikke helt ung, med svigtende hørelse, men med gode øjne, og ikke mindst den uundværlige Mopple the Whale, huskefåret. På menneskesiden er der også et mylder af personer, der træder frem: slagteren Abraham, den knap så gode anden fårehyrde, Gabriel, og den velduftende Rebecca, der kommer rejsende til. Uden at røbe for meget er det dog fåret Melmoth, Vandreren, der bliver bogens egentlige helt.
Plottet er troværdigt, hvis man altså først har ladet sig indfange af romanens særlige stemning af troskyldighed og raffinerede virkemidler. En både speciel og alligevel typisk krimi, blot udvidet med et underholdende persongalleri i form af en ganske særlig fåreflok.
Leonie Swann er et nyt ungt tysk navn, vi forhåbentlig kommer til at høre mere fra. Forfatteren har en uddannelse i filosofi og arbejder som journalist.
Oversat fra tysk af Hanne Lund efter 'Glennkill'. Gyldendal, 2006. 307 sider
Lån bogen på
Kommentarer