En bruger anbefaler, at man læser denne fagbog, hvis man vil vide hvad et hukommelsespalads, hukommelsesmesterskaber eller en mentalatlet er.
Da fortælleren, som er forfatteren, vil låne en bog om hjernen, får han anvist en læge-kirurgisk bog om at operere i hjernen. Han opdager, at der ikke findes en bog om at opøve brugen af hjernen.
Denne mangel rådes der bod på i ”Moonwalk med Einstein". I 11 kapitler fører forfatteren os rundt i grundige fortællinger om hjernens mangfoldige og måske oversete kapacitet og muligheder. Der går tråde tilbage til antikken, ja helt til det 5 årh. før Kr., hvor vi i en tragedie møder den græske digter Simonides fra Keos. Hans hukommelse hjælper de akut nødstedte mennesker gennem den omfattende oplevelse: ”I det øjeblik blev huskekunsten født, efter hvad sagnet beretter”.
Hvilken teknik blev der brugt af de tidlige historiefortællere? Hvordan huskede man lange og mange ord og sætninger og sammenstillinger og kunne viderefortælle dem? Hvordan udvikler vi vores egen hjerne til at huske mere end okay-niveauet, som er ”det punkt, hvor man bestemmer, at man er okay til et eller andet, slår automatpiloten til og holder op med at blive bedre”? Underforstået at okay-niveauet IKKE er den øvre grænse for vor formåen. Denne tanke er udfordrende. Hvor meget mere vil jeg kunne huske/lære. Hvilken verden vil åbne sig?
Jeg troede at jeg hurtigt kunne læse OG forstå bogen, men er nu overbevist om, at det er en bog som man vil have glæde af at eje og give sig god tid til. Hvert kapitel fortjener at læses grundigt og enhver læser fortjener den inspiration bogen giver.
Ind imellem kan det dog alt sammen føles lidt tungt og som om man bliver ført ud af mange sidespor og sideveje. Måske fordi der fletter sig talrige historier om hukommelseskunstnere- og nørder ind i fortællingen. Det er spændende nok, men man skal virkelig åbne porten til sin egen hukommelse for at huske og forholde sig til det hele.
Kommentarer