Formidabel og fremragende orkestreret detektivhistorie med et væld af overraskende elementer og et stemningsfyldt miljø.
Islandske Ragnar Jónasson kaster med dette første bind i trilogien om politikommissær Hulda Hermannsdottir alle krimigenrens uskrevne regler op i luften og sætter nye perspektiver på mørket i Nordic noir og dets kraft til at drive mennesker i afgrunden.
Alene det at seriens kronologi starter med Huldas sene år for at slutte med hendes tidlige år er et særdeles spændende valg fra forfatterens side, der påvirker hele sfæren rundt om Hulda og udfoldelsen af hendes personlighed.
’Mørket’ - ’Dimma’ på islandsk - er rost til skyerne i den internationale presse, og det er vitterligt en blændende god krimi som nok læses forfra, men på flere planer forstås bagfra. Det står lysende klart, som slutningen nærmer sig, og den sidste overraskende side er vendt.
’Mørket’ begynder med efterforskningen af et muligt trafikdrab med 64-årige politikommissær Hulda Hermannsdottir fra Reykjavik Politi på sagen. Allerede efter få sider tegner der sig et billede af Hulda som den stædige, tålmodige og intelligente efterforsker; en sjælden race og ensom ulv i et kobbel af ivrige og fremadstormende unge politimænd.
Tilbage på stationen får Hulda sig noget af en overraskelse, da hun bliver pålagt en tidligere pension end planlagt. Nye kræfter står på spring, og en målløs Hulda bliver venligt men bestemt puffet ud af kontoret med beskeden om at nyde de sidste par uger i ro og mag. Inden hun er helt ude af stationen, formår hun dog at hapse en cold case, en uopklaret sag om en ung russisk kvinde, som var asylansøger og for snart et år siden blev fundet død i en afsidesliggende vig.
Der er noget lusket ved hele sagen, og Hulda tror ikke et øjeblik på at det var selvmord. Med tiden imod sig må politikommissæren arbejde hurtigt, men ingen er interesseret i at fortælle hele sandheden. Tragiske hændelser fra Huldas fortid dukker op til overfladen, og en fatal fejl i efterforskningen får skræmmende konsekvenser.
’Mørket’ er en vaskeægte detektivhistorie, men også en skæbneberetning og en fortælling om familietragedier med tråde til hævn- og magtmotiver i de islandske sagaer. Ragnar Jónasson leger kispus med læseren og får på genial vis indlejret det bagud skuende som et knudepunkt for hele seriens præmis.
Jeg var formidabelt underholdt og kan næsten ikke vente til anden del af serien ’Øen’ udkommer i løbet af dette forår.
Kommentarer