Anmeldelse
Møgmis - romkugler i mosen og en total kattestrofe
- Log ind for at skrive kommentarer
Møgmis er tilbage i forrygende form og endnu mere hævntørstig og morderisk. Til alle børn og voksne med en snert af humor.
På Engtoften 22 bor Sivert med sine fladpandede forældre og sin kat. Eller én kat. For ingen ejer Møgmis! Faktisk hed den Puttegøj-Ronaldo, men så begyndte Sivert at rode, svine og æde helt uhæmmet og gav ALTID Puttegøj-Ronaldo skylden. Derfor er hele familien enige om, at katten nu er omdøbt til "Møgmis". Derfor hader Møgmis Sivert. Og Møgmis er en psykopatisk kat med manglende selvkontrol, så Sivert skal dø!
Der er mange måder, Sivert kan blive slået ihjel på, og Møgmis har listet drabsmulighederne op på en tavle. Måske Sivert skal rense tænder på en hvidhaj? Eller aes med et samuraisværd? Det er ikke så let at slå nogen ihjel, og derfor allierer Møgmis sig med sine "venner", Osemus, Killer Karen og Mickey Mops. Men da Sivert kommer grædende hjem fra skole og er smurt ind i romkugler, er det jo ikke sjovt at slå ham ihjel.
Ronny Romkugle står bag Siverts ulykke, så Ronny må dø! "Vennerne" skal endnu engang hjælpe Møgmis, men de kommer ikke? Og da Møgmis kan høre Osemus, Killer Karen og Mickey Mops snakke sammen gennem hækken, lyder det som om der er ugler i mosen! For Snegl har overtaget Møgmis’ "venner", og det skal koste den dyrt!
Så meget skøn vrede er samlet i Møgmis’ lille, tykke krop, og det er fuldstændig vidunderligt. I denne bog skal Sivert igen dø, for Møgmis hader ham. Altså elsker-hader. Der er ikke den måde at udrydde Sivert på, som Møgmis ikke udtænker, og det er hamrende skægt. Desuden lærer Møgmis lidt om rigtige venner og om at føle sig udenfor.
Thomas Hjorthaabs illustrationer er forrygende og vanvittige på samme måde som Morgenthalers, og de utallige forskellige udtryk hos karaktererne er fantastiske. Kom endelig med næste bind i serien!
- Log ind for at skrive kommentarer
Møgmis er tilbage i forrygende form og endnu mere hævntørstig og morderisk. Til alle børn og voksne med en snert af humor.
På Engtoften 22 bor Sivert med sine fladpandede forældre og sin kat. Eller én kat. For ingen ejer Møgmis! Faktisk hed den Puttegøj-Ronaldo, men så begyndte Sivert at rode, svine og æde helt uhæmmet og gav ALTID Puttegøj-Ronaldo skylden. Derfor er hele familien enige om, at katten nu er omdøbt til "Møgmis". Derfor hader Møgmis Sivert. Og Møgmis er en psykopatisk kat med manglende selvkontrol, så Sivert skal dø!
Der er mange måder, Sivert kan blive slået ihjel på, og Møgmis har listet drabsmulighederne op på en tavle. Måske Sivert skal rense tænder på en hvidhaj? Eller aes med et samuraisværd? Det er ikke så let at slå nogen ihjel, og derfor allierer Møgmis sig med sine "venner", Osemus, Killer Karen og Mickey Mops. Men da Sivert kommer grædende hjem fra skole og er smurt ind i romkugler, er det jo ikke sjovt at slå ham ihjel.
Ronny Romkugle står bag Siverts ulykke, så Ronny må dø! "Vennerne" skal endnu engang hjælpe Møgmis, men de kommer ikke? Og da Møgmis kan høre Osemus, Killer Karen og Mickey Mops snakke sammen gennem hækken, lyder det som om der er ugler i mosen! For Snegl har overtaget Møgmis’ "venner", og det skal koste den dyrt!
Så meget skøn vrede er samlet i Møgmis’ lille, tykke krop, og det er fuldstændig vidunderligt. I denne bog skal Sivert igen dø, for Møgmis hader ham. Altså elsker-hader. Der er ikke den måde at udrydde Sivert på, som Møgmis ikke udtænker, og det er hamrende skægt. Desuden lærer Møgmis lidt om rigtige venner og om at føle sig udenfor.
Thomas Hjorthaabs illustrationer er forrygende og vanvittige på samme måde som Morgenthalers, og de utallige forskellige udtryk hos karaktererne er fantastiske. Kom endelig med næste bind i serien!
Kommentarer