Anmeldelse
Mødre, døtre, søstre af Emma Bess
- Log ind for at skrive kommentarer
Emma Bess debuterer med noveller, der flot dækker spændvidden mellem den blødeste intimitet og den mest prikkende stilhed mellem mødre, døtre og søstre.
’Mødre, døtre, søstre’ er velsammensatte noveller om barndom, ungdom, moderskab og voksenlivet.
I "Fest" har en lillesøster intime fantasier om, hvad storesøsteren vil gøre til den fest, hun ikke selv skal med til. En anden søster husker i novellen "Hjem", hvordan hun i barndommen krøb så tæt på sin varme søster i sengen, at hun med sit lår kunne mærke ringmusklens rytme mellem søsterens baller. I "Portræt" trues en farmors samhørighed med nære veninder af farmorens valg tidligere i livet.
’Mødre, døtre, søstre’ er i imponerende god kontakt med dét, ”vi ikke taler højt om”. I begyndelsen står novellerne med deres front mod læseren, men på et tidspunkt vender de sig om og afslører lyssky nuancer og en skrøbelighed, der kun gør dem endnu stærkere.
Emma Bess har en respektindgydende sans for at beskrive mødet mellem mennesker. Her er det svært at være tre – og så endda på sommerens varmeste dag: ”(…) jeg trækker den tredje stol ud, der er kun tre stole, jeg bliver stående med mine varme hænder på stoleryggen. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af at sætte mig.”.
Her oplever Anna – en ny og sårbar mor – en misforstået intimitet med sin svigermor: ”Hun gik over til hans mor og barnet, lagde hovedet mod hans mors skulder og kom til at græde. (…) Hun havde troet at det var okay at græde foran hans forældre nu, eftersom de alle sammen græd af glæde den dag barnet blev født. Men hans mor blev stiv i skuldrene og gav barnet tilbage til hende (…)”.
Også miljøtegningen bidrager til en meget sanselig læseoplevelse. På en elegant og naturlig måde understøtter miljøet hovedpersonernes indre og ydre liv, og det fungerer fint, at man kan læse sig tilbage til en tid, hvor man spillede ”Snake” på mobilen og dryppede stearin ned i kopper med vand.
’Mødre, døtre, søstre’ er en klog, stærk og intim novellesamling. Den fortæller om at være barn i 90’erne og ung i dag, men den fortæller også med en tidløs røst om facetterne, detaljerne og dybden i vores familierelationer. ’Mødre, døtre, søstre’ vil egne sig godt som undervisningsmateriale på f.eks. gymnasiet, men samlingen kan læses af alle.
- Log ind for at skrive kommentarer
Emma Bess debuterer med noveller, der flot dækker spændvidden mellem den blødeste intimitet og den mest prikkende stilhed mellem mødre, døtre og søstre.
’Mødre, døtre, søstre’ er velsammensatte noveller om barndom, ungdom, moderskab og voksenlivet.
I "Fest" har en lillesøster intime fantasier om, hvad storesøsteren vil gøre til den fest, hun ikke selv skal med til. En anden søster husker i novellen "Hjem", hvordan hun i barndommen krøb så tæt på sin varme søster i sengen, at hun med sit lår kunne mærke ringmusklens rytme mellem søsterens baller. I "Portræt" trues en farmors samhørighed med nære veninder af farmorens valg tidligere i livet.
’Mødre, døtre, søstre’ er i imponerende god kontakt med dét, ”vi ikke taler højt om”. I begyndelsen står novellerne med deres front mod læseren, men på et tidspunkt vender de sig om og afslører lyssky nuancer og en skrøbelighed, der kun gør dem endnu stærkere.
Emma Bess har en respektindgydende sans for at beskrive mødet mellem mennesker. Her er det svært at være tre – og så endda på sommerens varmeste dag: ”(…) jeg trækker den tredje stol ud, der er kun tre stole, jeg bliver stående med mine varme hænder på stoleryggen. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af at sætte mig.”.
Her oplever Anna – en ny og sårbar mor – en misforstået intimitet med sin svigermor: ”Hun gik over til hans mor og barnet, lagde hovedet mod hans mors skulder og kom til at græde. (…) Hun havde troet at det var okay at græde foran hans forældre nu, eftersom de alle sammen græd af glæde den dag barnet blev født. Men hans mor blev stiv i skuldrene og gav barnet tilbage til hende (…)”.
Også miljøtegningen bidrager til en meget sanselig læseoplevelse. På en elegant og naturlig måde understøtter miljøet hovedpersonernes indre og ydre liv, og det fungerer fint, at man kan læse sig tilbage til en tid, hvor man spillede ”Snake” på mobilen og dryppede stearin ned i kopper med vand.
’Mødre, døtre, søstre’ er en klog, stærk og intim novellesamling. Den fortæller om at være barn i 90’erne og ung i dag, men den fortæller også med en tidløs røst om facetterne, detaljerne og dybden i vores familierelationer. ’Mødre, døtre, søstre’ vil egne sig godt som undervisningsmateriale på f.eks. gymnasiet, men samlingen kan læses af alle.
Kommentarer