Anmeldelse
Mod stjernerne af Carsten Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Carsten Jensen udlægger den moderne verden og dens sære tendenser for den unge generation i 111 små essays. Måske lytter den ikke, men så kan vi andre jo forsøge.
Forfatteren udgav for kort tid siden en debatbog i lignende skikkelse: Kældermennesker. Her fik populismen en omhyggelig behandling. Nu gælder det de unge og deres fremtid, der for os gamle synes så uendeligt langt ude i horisonten.
Carsten Jensen laver spøjse nedslag i verden omkring os, eksempelvis hvordan forventningen om kreativitet kan blive ødelæggende (nr. 27) og de unges globale medborgerskab, hvor mobiltelefonens metaller stammer fra afrikanske minegange, fabrikeres i Kina, og gør dig til part i en oprørende uretfærdighed. Og så lige en tur omkring Nutella, mange unges favoritsnack, der også fremstilles globalt. Dit globale medborgerskab er uundgåeligt, ligesom dit ansvar og din medskyld (nr. 38).
Der er rigtig mange henvisninger til skribenter og deres værker. De strækker sig lige fra den franske digter Rimbaud til den amerikansk science fiction forfatter, Octavia Butler. Jeg ville sådan ønske, at jeg havde kunnet finde en liste med det anvendte materiale, og gerne både bøger, artikler og film. Nu kommer det alt for nemt til at ligne namedropping.
Blandt de mere jordbundne ting, har vi den norske TV-serie 'Skam', der blev en stor succes også ud over landets grænser og både blandt danske unge og deres forældre. Den gennemgås relevant og oplysende. Et andet af bogens emner, der også giver god mening, er omtalen af levekårene for unge soldater før, under og efter deltagelse i udsendelser til fx Irak og Afghanistan. Hvad bevæger dem?
Helt pessimist er Carsten Jensen ikke, han er opmuntret af, i hvor høj grad det direkte demokrati og græsrodsbevægelserne stortrives (nr. 109). I det afsluttende essay opfordres læserne med lidt ekstra schwung i pennen til at gå mod stjernerne, dem vi selv er i færd med at tænde.
Personligt kunne jeg bedre lide Kældermennesker, den er skarpere struktureret. Denne her er da sympatisk, men læseren skal kun tage en lille portion ad gangen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Carsten Jensen udlægger den moderne verden og dens sære tendenser for den unge generation i 111 små essays. Måske lytter den ikke, men så kan vi andre jo forsøge.
Forfatteren udgav for kort tid siden en debatbog i lignende skikkelse: Kældermennesker. Her fik populismen en omhyggelig behandling. Nu gælder det de unge og deres fremtid, der for os gamle synes så uendeligt langt ude i horisonten.
Carsten Jensen laver spøjse nedslag i verden omkring os, eksempelvis hvordan forventningen om kreativitet kan blive ødelæggende (nr. 27) og de unges globale medborgerskab, hvor mobiltelefonens metaller stammer fra afrikanske minegange, fabrikeres i Kina, og gør dig til part i en oprørende uretfærdighed. Og så lige en tur omkring Nutella, mange unges favoritsnack, der også fremstilles globalt. Dit globale medborgerskab er uundgåeligt, ligesom dit ansvar og din medskyld (nr. 38).
Der er rigtig mange henvisninger til skribenter og deres værker. De strækker sig lige fra den franske digter Rimbaud til den amerikansk science fiction forfatter, Octavia Butler. Jeg ville sådan ønske, at jeg havde kunnet finde en liste med det anvendte materiale, og gerne både bøger, artikler og film. Nu kommer det alt for nemt til at ligne namedropping.
Blandt de mere jordbundne ting, har vi den norske TV-serie 'Skam', der blev en stor succes også ud over landets grænser og både blandt danske unge og deres forældre. Den gennemgås relevant og oplysende. Et andet af bogens emner, der også giver god mening, er omtalen af levekårene for unge soldater før, under og efter deltagelse i udsendelser til fx Irak og Afghanistan. Hvad bevæger dem?
Helt pessimist er Carsten Jensen ikke, han er opmuntret af, i hvor høj grad det direkte demokrati og græsrodsbevægelserne stortrives (nr. 109). I det afsluttende essay opfordres læserne med lidt ekstra schwung i pennen til at gå mod stjernerne, dem vi selv er i færd med at tænde.
Personligt kunne jeg bedre lide Kældermennesker, den er skarpere struktureret. Denne her er da sympatisk, men læseren skal kun tage en lille portion ad gangen.
Kommentarer