En fascinerende rejse ind i genforskningens komplicerede verden af store muligheder og etiske dilemmaer. Åndeløst spændende.
Lone Frank er ph.d. i neurovidenskab og en blændende videnskabsjournalist. Hun giver en yderst personlig, velfunderet og vanvittigt spændende præsentation af den nyeste genforskning. Modigt sætter hun sig selv i spil og efterforsker sin egen arvemasse på godt og ondt. Hun gennemgår detaljerede personlighedstests, får foretaget hjerneskanninger, men ikke mindst får hun foretaget diverse gentests, der bringer hende i kontakt med førende forskere verden over. Let og ubesværet kæder hun det personlige sammen med det generelle og giver et virkelig godt indblik i genforskningens landvindinger.
Hvem er ikke interesseret i at forske i, hvem man egentlig er? Hvilke egenskaber og muligheder rummer man, og hvordan er sandsynligheden for, at man rammes af diverse sygdomme? Mange flirter i den forbindelse lidt med astrologiens klichéer, men genetikkens bud på vores personlighed er naturligvis langt mere valide, selv om det er en ung videnskab, hvor der hele tiden sker nybrud. Entreprenante privatpersoner har allerede oprettet net-tjenester, der tilbyder diverse gentests, og priserne er hele tiden faldende. Sundhedsmyndighederne advarer mod at bruge dem, fordi resultaterne er vanskelige at fortolke for lægmænd, men udviklingen går stærkt og kan ikke bremses.
De fleste vil nok være enige i, at det ville være rart at blive testet for sygdomsrisici, så man har en mulighed for at forebygge. Men hvad med vores personlighed? Kan genforskningen også hjælpe os til at få en større selvindsigt? Som det fremgår af bogen, er det ganske kompliceret. Alligevel udnyttes forskningsresultaterne allerede på det konkrete plan, f.eks. i netdating baseret på gentests, der skulle sikre det perfekte match.
Har vi overhovedet en fri vilje, eller er det generne, der suverænt afgør vores skæbne? I den forbindelse er det betryggende at få at vide, at den nyeste forskning viser, at vi har et vist spillerum. Vi er ikke et fastfrosset resultat af vores gener, for den gamle traver om arv og miljø er ikke helt død. Selv om man ikke tror på, at mennesket kan reduceres til ren biologi, ja måske ligefrem har en sjæl, udelukker det på ingen måde, at man kan bruge genforskningen til menneskehedens bedste. Desværre kan den også bruges negativt. Jeg gyser ved tanken om designerbabyer og det perfekte menneske. Vi skal holde godt fast i etikken!
Jeg vil langt fra påstå, at jeg har forstået det hele, men Lone Franks bog giver et virkeligt godt grundlag for i store træk at begribe, hvad genforskning går ud på, hvilke muligheder den rummer, men også hvilke faldgruber der er. Emnet vedkommer os alle, og så gør det jo ikke noget, at bogen er så åndeløst spændende, at den er svær at lægge fra sig.
Kommentarer