Anna er forfatter og nybagt mor og bruger skriften i et forsøg på at komme overens med det skrækindjagende ved moderskabet i modigt og storslået værk om skabertrang og angst.
I en kolos af en roman, der lige så meget er en digt- eller en essaysamling, for ikke at tale om et drama, folder Olga Ravn det angstprovokerende og overvældende moderskab ud. Vi hører om kvinden Anna, der får sit første barn, og hvis papirer, værket er funderet på. Men der er også et ’jeg’ i spil, som Anna lader til at være en fordobling af, og som allerede indledningsvis afslører, at det nok ikke bliver en lige-ud-af-landevejen-læseoplevelse, der venter forude. Dét holder stik og bliver en afgørende medspiller i denne hybrid om en mor, der kæmper med at være det. Og som skriver sig ind i og ud af moderskabet. Det er storslået.
Værket har ikke færre end 13 begyndelser, endnu flere fortsættelser og ni slutninger. Og så er der alle genrerne, der fletter sig ind og ud af hinanden, mens fortællingen om en gravid kvinde, en nybagt mor, en forfatter og en kæreste, der altså alle er én og samme person, nemlig Anna (+jeget), toner frem for læserens øjne. Der er nemlig ingen grund til at lade sig afskrække af den fragmenterede form. Moderskabet og angsten, der følger med, er til at tage og føle på, og værket her bliver endnu et modigt indslag i rækken af nye, danske udgivelser, der handler om det svære moderskab – et ømfindtligt tema, man også kan læse om i fx Mit barn af Cecilie Lind og Mor af Maja Lucas.
For Anna er det langtfra sagliggørende at blive mor. Tværtimod. Hendes mentale redning bliver skriften: ’den er til for / at holde mig i live’ skriver hun i et af sine mange digte. Skriften bliver en line, en navlestreng om man vil, til livet og til hendes egen eksistens. Al den usikkerhed og utryghed, der følger med at blive mor, holder hun forsøgsvis i skak ved at skrive om den. Men det bliver samtidig skamfuldt, for det hedder sig jo, at kvinder pr. definition lader til at mene, at den lykkeligste dag i deres liv, er den dag, de bliver mor. Olga Ravn udtaler - som sig selv, vel at mærke - i pressemeddelelsen, der ledsagede mit eksemplar af bogen: "Sådan var det ikke for mig." Det er modigt at indrømme, at dét at blive mor kan være noget decideret ubehageligt og skrækindjagende, og at en fødselsdepression kan antage mange former.
"Anna tænker: Hvad er det dog for en bog, jeg skriver? En monstrøs bog til en monstrøs følelse. En monstrøs oplevelse: At føde et barn". Efterhånden som man læser sig igennem bogen, bliver det mere og mere klart, at titlen naturligvis refererer til både arbejdet med denne bog og til det arbejde, det indebærer at blive mor. "Jeg sidder og skriver, lyttende til mit barn, hvad han siger, mens han savner mig, fordi jeg skriver. Hvordan forklare det?" Jeg synes, Olga Ravn formår at forklare det: Paradokset mellem moderskab og angst.
Kommentarer