Anmeldelse
Mine syvogtyve sansers elskede af Karen Fastrup
- Log ind for at skrive kommentarer
Karen Fastrup slog sit navn som forfatter fast med den meget roste debutroman ”Brønden” fra 2000. De høje forventninger efter denne yderst læseværdige debut indfries godt med ”Mine syvogtyve sansers elskede”, hendes roman nr to, der er en medrivende historie om kærlighedens og kroppens landskaber.
Det ældre ægtepar Anna og Clemens er forsvundet i Libyens ørken. Deres voksne søn, Tore, sidder på et hotelværelse i El Kharga og venter på at høre nyt. Han bruger ventetiden til at læse dagbøger og optegnelser fra en ekspedition i ørkenen i 1958, som begge forældre deltog i. Han bringes derved på sporet af, hvad der skete dengang i 1958, og hvor forældrene kan tænkes at befinde sig nu.
Bogen er bygget op af små afsnit, springende i tid mellem tre perioder: ekspeditionen i 1958, Tores nutidige ophold i Libyen i 1996, og episoder fra Clemens’ og Annas ungdom i 1940’erne. Clemens får i gymnasietiden et erotisk forhold til sin tysklærerinde. Hun læser et kærlighedsdigt op for ham, og dette digt, Kurt Schwitters digt til Anna Blume, har en central plads i bogen, da det også bliver Clemens’ digt til hans egen Anna. Titlens syvogtyve sansers elskede stammer derfra.
Clemens uddanner sig til geolog, et fag om ”en verden som var uafhængig af de evindelige og uberegnelige omskifteligheder menneskene var underlagt” (s. 115), hvilket han som 24-årig har måttet erfare med en vis bitterhed. Den aparte lægestuderende Anna bliver hans næste store kærlighed, hende han gifter sig med.
Anna deltager i den geologiske ekspedition i 1958 som læge (og medrejsende hustru). Clemens er ekspeditionsleder, der er to geologer mere plus en lokal kok. Vi ved, der på et tidspunkt vil ske noget skæbnesvangert mellem ekspeditionens deltagere. Anna ”.. nød at være den eneste kvinde her. Den eneste blandt tre mænd i ødemarken. Og hun kunne allerede fornemme hvilket kraftcenter hun udgjorde…” (s. 58).
Det drama, der udspillede sig derude i ørkenen, og som har været sandet til i næsten 40 år, graves på bedste krimivis først frem på de allersidste sider. Selv om romanen lader en del tilbage at ønske m.h.t. persontegningen, har den en helt speciel evne til at holde læseren fast. Med kombinationen af en springende kronologi, som holder interessen fangen for alle spor på én gang, en sikker og kortfattet stil, et sanseligt sprog og et almengyldigt kærlighedstema fra et eksotisk miljø har Karen Fastrup skabt en dybt fascinerende roman. Lån bogen på
Rosinante, 2003. 251 sider. Kr. 269,- Interview med Karen Fastrup om "Mine syvogtyve sansers elskede"
- Log ind for at skrive kommentarer
Karen Fastrup slog sit navn som forfatter fast med den meget roste debutroman ”Brønden” fra 2000. De høje forventninger efter denne yderst læseværdige debut indfries godt med ”Mine syvogtyve sansers elskede”, hendes roman nr to, der er en medrivende historie om kærlighedens og kroppens landskaber.
Det ældre ægtepar Anna og Clemens er forsvundet i Libyens ørken. Deres voksne søn, Tore, sidder på et hotelværelse i El Kharga og venter på at høre nyt. Han bruger ventetiden til at læse dagbøger og optegnelser fra en ekspedition i ørkenen i 1958, som begge forældre deltog i. Han bringes derved på sporet af, hvad der skete dengang i 1958, og hvor forældrene kan tænkes at befinde sig nu.
Bogen er bygget op af små afsnit, springende i tid mellem tre perioder: ekspeditionen i 1958, Tores nutidige ophold i Libyen i 1996, og episoder fra Clemens’ og Annas ungdom i 1940’erne. Clemens får i gymnasietiden et erotisk forhold til sin tysklærerinde. Hun læser et kærlighedsdigt op for ham, og dette digt, Kurt Schwitters digt til Anna Blume, har en central plads i bogen, da det også bliver Clemens’ digt til hans egen Anna. Titlens syvogtyve sansers elskede stammer derfra.
Clemens uddanner sig til geolog, et fag om ”en verden som var uafhængig af de evindelige og uberegnelige omskifteligheder menneskene var underlagt” (s. 115), hvilket han som 24-årig har måttet erfare med en vis bitterhed. Den aparte lægestuderende Anna bliver hans næste store kærlighed, hende han gifter sig med.
Anna deltager i den geologiske ekspedition i 1958 som læge (og medrejsende hustru). Clemens er ekspeditionsleder, der er to geologer mere plus en lokal kok. Vi ved, der på et tidspunkt vil ske noget skæbnesvangert mellem ekspeditionens deltagere. Anna ”.. nød at være den eneste kvinde her. Den eneste blandt tre mænd i ødemarken. Og hun kunne allerede fornemme hvilket kraftcenter hun udgjorde…” (s. 58).
Det drama, der udspillede sig derude i ørkenen, og som har været sandet til i næsten 40 år, graves på bedste krimivis først frem på de allersidste sider. Selv om romanen lader en del tilbage at ønske m.h.t. persontegningen, har den en helt speciel evne til at holde læseren fast. Med kombinationen af en springende kronologi, som holder interessen fangen for alle spor på én gang, en sikker og kortfattet stil, et sanseligt sprog og et almengyldigt kærlighedstema fra et eksotisk miljø har Karen Fastrup skabt en dybt fascinerende roman. Lån bogen på
Rosinante, 2003. 251 sider. Kr. 269,- Interview med Karen Fastrup om "Mine syvogtyve sansers elskede"
Kommentarer