Anden del af den lovende fantasy-historie fra landet Sunira, hvor en slægt af dronninger hersker ved hjælp af magi, har for mange løse ender og uklarheder.
Danske Line Wenzel debuterede med Dronningernes erindringer, hvor prinsesse Tella var hovedpersonen. I dette bind lader forfatteren historien foregå nogle år tidligere, og selvom det selvfølgelig er med til at forklare og opklare forskellige ting fra første bind, virker det som en noget underlig disposition.
Første bind efterlod læseren med mange spørgsmål og løse ender, som man kunne have håbet på ville blive løst med en fortsættelse. I stedet bliver man desværre forsynet med endnu flere uklarheder, som det virkelig bliver svært at få samlet op på i det planlagte sidste bind.
Når det så er sagt, kan man godt se, at Wenzel egentlig er en hæderlig forfatter med en meget ambitiøs tilgang til sit plot, og bogen er da heller ikke dårlig. Stemningen og til dels handlingen i bogen leder tankerne hen på Tamora Pierce og hendes mange serier om handlekraftige piger.
Prinsesse Leonora (Tellas mor) er tronarving i landet Sunira, og da den 16 årige Silje ved et tilfælde kommer til at redde dronning Mariettas liv, bliver hun Leonoras hofdame. Attentatmanden bag mordforsøget var en greve, som bliver henrettet, og hans familie bliver landsforvist, deriblandt Leonoras bedste veninde, Melina.
Nogen er opsat på at slå dronningeslægten ihjel og erobre Suniras trone, og da Leonora kort efter bliver landets nye dronning, er hun nu i fare for de ukendte tronranere. For at bestyrke sin magtposition indleder Leonora en rundrejse rundt i riget, men farerne lurer overalt, og Silje må gang på gang bevise sin loyalitet i Leonoras kamp for livet og kronen.
Som nævnt startede serien lovende ud, men de gode takter er desværre ikke fortsat i dette bind. Det virker simpelthen underligt at lade historien gå tilbage i tiden og at lade Silje, der som regel oftest er uden for begivenhedernes centrum, være hovedperson, er bestemt heller ikke optimalt til forståelse af, hvad der foregår.
Wenzels tolkning af magiens brug, hvor man for at kunne bruge magi skal opgive et minde for evigt, er dog stadig et frisk pust til genren, og trods alle de nævnte forbehold får læseren stadig et rimeligt mål af spænding og intriger.
Man kan kun håbe, at Wenzel får samlet trådene på tilfredsstillende vis i seriens sidste og afsluttende bind.
Kommentarer