Min mormor hilser og siger undskyld af Fredrik Backman

Fredrik Backman bruger Lindgren’ske kneb i denne fine fortælling om 8-årige Elsa, der begiver sig ud på en eventyrlig rejse – i sin opgang – for at fuldføre sin afdøde mormors mission.

Den snart 8-årige Elsa er en ikke helt almindelig pige. Hun bor sammen med sin mor og George i samme opgang som sin mormor, hun har læst alle Harry Potter-bøgerne flere gange, hun er ikke bleg for at rette på de voksnes grammatik, og så er hendes bedste ven mormor, der fortæller historier fra Landet Næsten-Vågen og altid er på Team Elsa. Men mormor er alvorligt syg, og da hun dør, giver hun Elsa en opgave. Hun skal aflevere et brev til Uhyret, som også bor i opgangen, og så skal hun hilse fra mormor og sige undskyld. Og brevet til Uhyret er blot det første brev af flere.

Ind i historien flettes også en lang række af mormors eventyr fra Landet Næsten-Vågen, hvor der både bor skydyr og worser og de afskyelige skygger, der er de mest vederstyggelige vederstyggeligheder, men også helte som Ulvehjerte og prinser og prinsesser. Landet Næsten-Vågnet er ogs´landet, hvor Elsa er en ridder.

Efterhånden som Elsa får afleveret mormors breve, får hun også hilst på samtlige beboere i opgangen og opdager, at mange af eventyrene fra Landet Næsten-Vågen bygger på dem. Og at mormor havde ret, da hun fortalte, at der ikke findes eventyr uden drager.

Fredrik Backman debuterede med den humoristiske roman ’En mand der hedder Ove’, der legede med det stereotype billede af den korrekte og regel-pertentlige svensker og samtidig havde en alvorlig tone under grinet. Også hans anden roman ’Britt-Marie var her’ fik læseren til at klukke af grin, men selvom ’Min mormor hilser og siger undskyld’ også har en varm humoristisk undertone, så virker den langt mere alvorlig end de to første. Måske fordi hovedpersonen er et barn.

Brugen af eventyr til at formidle alvorlige emner som døden, sorg og mobning fik mig til at tænke på Astrid Lindgrens ’Brødrene Løvehjerte’, og Backman har da også Lindgren som sit litterære forbillede.

’Min mormor hilser og siger undskyld’ er en meget, meget fin historie, og Fredrik Backman skriver flot – også om de lidt svære emner. Bogen kan absolut anbefales, og jeg må indrømme, at jeg måtte fælde mere end en tåre undervejs.

Originally published by Jette S. F. Holst, Litteratursiden.