Anmeldelse
Min kæreste elskling af Gabriel Tallent
- Log ind for at skrive kommentarer
Formidabel og velskrevet debutroman om vold og overgreb i hjemmet. En hjerteknusende fortælling om en 14-årig piges fightervilje og kamp for overlevelse.
14-årige Turtle Alveston er en fighter. Sammen med sin far Martin bor hun i et isoleret bjælkehus nær skoven ved den nordcaliforniske kyst. Turtle ved alt om overlevelse i vildnisset blandt skorpioner og giftsumak. Hun kan samle et våben på et halv minut og ramme et mål på 400 meters afstand, men den frihed naturen fylder hende med, forvandler Martin til selvhad og indestængt vrede med sine fysiske og psykiske overgreb. Da Turtle møder den jævnaldrende Jacob, åbner han hendes øjne for en helt anden verden.
Af og til dukker der en roman op, som med sin egen ubærlige kraft borer sig ind i hjertet. En sådan roman er ’Min kæreste elskling’. Bogen er ubarmhjertigt hjerteskærende, en blændende debutroman af den amerikanske forfatter Gabriel Tallent. Det er en roman, der kryber under huden på samme brutale måde som ’Et lille liv’ af Hanya Yanagihara. Det er barskt at læse om Turtles liv, volden og overgrebene og den kamp for overlevelse et kun 14-årigt barn må stå igennem hver eneste dag under usle forhold i et fordærvet hjem.
Alligevel formår Turtle at skabe sig et liv, som til trods for at det er baseret på Martins vilje, giver hende styrke til at klare sig igennem, uanset hvor meget han prøver at ødelægge det for hende verbalt eller fysisk. For faren har bemægtiget sig alle dele af hendes krop og sjæl, men som pigen bliver ældre, forstår hun i glimt, at han umuligt kan være hele hendes verden. Spørgsmålet er om hun overhovedet kan, eller tør bryde ud med livet i behold. Det er først, da hun møder Jacob, at der for alvor sker forandringer i hendes liv.
’Min kæreste elskling’ sætter ord på det stormvejr af følelser, som et offer for overgreb og vold gennemgår. Selv da en lærer nærer mistanke om, at der er noget galt, og forsøger at hjælpe, benægter Turtle, overbevist om at ingen kan hjælpe hende, uden det får frygtelige konsekvenser. Selv om det er en grusom fortælling, bør man læse den for forståelsen af, at det aldrig er for sent at gribe ind.

Kommentarer