Anmeldelse
Middlemarch af George Eliot
Det er nærmest en tidsrejse at læse Middlemarch i nyoversættelsen: at flytte ind, at være som en flue på væggen ved morgenbordet, i damernes boudoir, i præstens studérkammer, hos landlægen, blandt landarbejderne.
Det er nærmest en tidsrejse at læse Middlemarch i nyoversættelsen. Man får muligheden for at bevæge sig tilbage til 1. halvdel af 1800-tallet i en lille engelsk landsby. At flytte ind, at være som en flue på væggen ved morgenbordet, i damernes boudoir, i præstens studérkammer, hos landlægen, blandt landarbejderne. Men også at svæve sammen med den alvidende fortæller ud og ind af folks tanker og ind og ud af dagligstuerne. Fortællingen om Middlemarch er fortællingen om de uendeligt små ting, der beskriver det så uendeligt meget større, nemlig hele samfundsstrukturen og udviklingen af normer og værdier. Samtidig har fortælleren en meget moderne egenskab: en dejlig ironí og fremfor alt selvironi.
Her møder man et begreb, som jeg rent personligt er kommet til at holde så meget af hos briterne : ’understatement’. De kan sige så meget med så lidt.
Men så skal det jo da naturligvis her siges, at det skorter ikke på detaljer i beskrivelserne. Proust kan godt gå hjem og lægge sig hér, vi har lillebyens thebord, damernes klædedragt, fornemmelsen af havegangens grus. Det hele er med så omhyggeligt, som var det drejebogen til en moderne TV-serie.
Denne roman giver også en fantastisk mulighed for at få lov til at fordybe sig, og hvornår får den moderne læser dén chance? Og herfra skal det lyde : grib dén chance, hvis du overhovedet kan !
Begrav dig i denne britiske lilleverden, lær dem alle sammen at kende.
Oversat af Claus Bech. Rosinante I samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, 2003. 960 sider
Men så melder denne tanke sig hurtigt :Hvem var George Eliot ? hvordan var hendes verden ? nysgerrigheden pirres, når man dumper ned i dette univers. Hvorfor tog hun et mandsnavn som pseudonym ? hvordan var hendes liv i dette imperie-England, hvor normer og regler betød så meget, og hvor man ikke ustraffet overskred sociale grænser.
Derfor har jeg nedenfor samlet et par links for de, der måtte have lyst til at læse lidt mere om forfatteren. (NB: de er alle engelsksprogede).
Middlemarch links:
http://www.theatlantic.com/unbound/classrev/middlema.htm
artikel fra tidsskriftet ‘The Atlantic’s online-udgave
http://digital.library.upenn.edu/women/woolf/VW-Eliot.html
Virginia Woolf anmeldte bogen Middlemarch i The Times Literary Supplement d. 20. nov. 1919 , - fundet i et materiale om kvindelige forfattere på hjemmesiden fra biblioteket på University of Pennsylvania
Dette citat fandt jeg meget charmerende:
Henry James said of Eliot, "She is magnificently ugly--deliciously hideous...in this vast ugliness resides a most powerful beauty which, in a very few minutes steals forth and charms the mind, so that you end as I ended, in falling in love with her."
Det er nærmest en tidsrejse at læse Middlemarch i nyoversættelsen: at flytte ind, at være som en flue på væggen ved morgenbordet, i damernes boudoir, i præstens studérkammer, hos landlægen, blandt landarbejderne.
Det er nærmest en tidsrejse at læse Middlemarch i nyoversættelsen. Man får muligheden for at bevæge sig tilbage til 1. halvdel af 1800-tallet i en lille engelsk landsby. At flytte ind, at være som en flue på væggen ved morgenbordet, i damernes boudoir, i præstens studérkammer, hos landlægen, blandt landarbejderne. Men også at svæve sammen med den alvidende fortæller ud og ind af folks tanker og ind og ud af dagligstuerne. Fortællingen om Middlemarch er fortællingen om de uendeligt små ting, der beskriver det så uendeligt meget større, nemlig hele samfundsstrukturen og udviklingen af normer og værdier. Samtidig har fortælleren en meget moderne egenskab: en dejlig ironí og fremfor alt selvironi.
Her møder man et begreb, som jeg rent personligt er kommet til at holde så meget af hos briterne : ’understatement’. De kan sige så meget med så lidt.
Men så skal det jo da naturligvis her siges, at det skorter ikke på detaljer i beskrivelserne. Proust kan godt gå hjem og lægge sig hér, vi har lillebyens thebord, damernes klædedragt, fornemmelsen af havegangens grus. Det hele er med så omhyggeligt, som var det drejebogen til en moderne TV-serie.
Denne roman giver også en fantastisk mulighed for at få lov til at fordybe sig, og hvornår får den moderne læser dén chance? Og herfra skal det lyde : grib dén chance, hvis du overhovedet kan !
Begrav dig i denne britiske lilleverden, lær dem alle sammen at kende.
Oversat af Claus Bech. Rosinante I samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, 2003. 960 sider
Men så melder denne tanke sig hurtigt :Hvem var George Eliot ? hvordan var hendes verden ? nysgerrigheden pirres, når man dumper ned i dette univers. Hvorfor tog hun et mandsnavn som pseudonym ? hvordan var hendes liv i dette imperie-England, hvor normer og regler betød så meget, og hvor man ikke ustraffet overskred sociale grænser.
Derfor har jeg nedenfor samlet et par links for de, der måtte have lyst til at læse lidt mere om forfatteren. (NB: de er alle engelsksprogede).
Middlemarch links:
http://www.theatlantic.com/unbound/classrev/middlema.htm
artikel fra tidsskriftet ‘The Atlantic’s online-udgave
http://digital.library.upenn.edu/women/woolf/VW-Eliot.html
Virginia Woolf anmeldte bogen Middlemarch i The Times Literary Supplement d. 20. nov. 1919 , - fundet i et materiale om kvindelige forfattere på hjemmesiden fra biblioteket på University of Pennsylvania
Dette citat fandt jeg meget charmerende:
Henry James said of Eliot, "She is magnificently ugly--deliciously hideous...in this vast ugliness resides a most powerful beauty which, in a very few minutes steals forth and charms the mind, so that you end as I ended, in falling in love with her."
Kommentarer