Anmeldelse
Middagsfruen af Julia Franck
- Log ind for at skrive kommentarer
Stor og betagende roman, som gennem én tysk kvindes livshistorie beretter Tysklands historie i første halvdel af det tyvende århundrede.
"Jeg er straks tilbage, vent her, sagde hun. Og han: jeg går med. Og hun: slip mig, Peter. Men han var allerede ved at rejse sig op for at følge efter hende. Nu trykkede hun den lille kuffert ned mod ham og pressede ham og den tilbage på bænken."
Hun er Helene, og han er hendes 7-årige søn, Peter, som hun i anden verdenskrigs sidste kaotiske dage efterlader på banegården i Stettin.
For læseren en helt uforståelig og uhyrlig handling, men efter læsning af Julia Francks roman om Helene, bliver det nok lidt mere forståeligt, selv om det er svært at acceptere hendes handlinger.
Helenes barndom er ikke uden problemer. Hendes far er soldat i første verdenskrig, og da han vender hjem, er han syg. Efter hans død flygter moderen ind i vanviddet, og Helene og hendes storesøster er overladt til sig selv. De rejser begge til Berlin, og der oplever de "de brølende tyvere" med vilde fester og masser af stoffer. Da Helene møder Carl, og de bliver forelskede i hinanden, synes alt endelig lyst for Helene, men nej. Han omkommer ved en ulykke, og hun er igen ladt tilbage.
Helene har jødiske aner, men det er der ingen, som ved, men efterhånden som nazisterne kommer til og jødeforfølgelserne bliver intensiveret, bliver det sværere og sværere for hende at klare sig uden papirer, og derfor gifter hun sig med en mand, som hun ikke elsker, men som kan skaffe hende de rigtige papirer. Efter Peters fødsel forlader ægtemanden Helene, og hun må nu klare sig i en kaotisk og vanskelig verden, hvor der for hende ikke er plads til ømhed og kærlighed.
"Middagsfruen" er en stor bred fortælling om en kvinde, som igen og igen bliver svigtet, og som selv bliver den, der svigter. Hendes oplevelser og baggrund har givet hende så dybe ar, at hun aldrig kommer over dem.
Julia Franck debuterede på dansk i 2004 med den anmelderroste roman "Lejrbål", som skildrer fire personer, der er flygtet fra Østtyskland. For "Middagsfruen" fik hun i 2007 den store pris: Deutscher Buchpreis, og det synes jeg er fuldt fortjent.
Oversat fra tysk af Aino Roscher efter 'Die Mittagsfrau'. Athene, 2008. 388 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Stor og betagende roman, som gennem én tysk kvindes livshistorie beretter Tysklands historie i første halvdel af det tyvende århundrede.
"Jeg er straks tilbage, vent her, sagde hun. Og han: jeg går med. Og hun: slip mig, Peter. Men han var allerede ved at rejse sig op for at følge efter hende. Nu trykkede hun den lille kuffert ned mod ham og pressede ham og den tilbage på bænken."
Hun er Helene, og han er hendes 7-årige søn, Peter, som hun i anden verdenskrigs sidste kaotiske dage efterlader på banegården i Stettin.
For læseren en helt uforståelig og uhyrlig handling, men efter læsning af Julia Francks roman om Helene, bliver det nok lidt mere forståeligt, selv om det er svært at acceptere hendes handlinger.
Helenes barndom er ikke uden problemer. Hendes far er soldat i første verdenskrig, og da han vender hjem, er han syg. Efter hans død flygter moderen ind i vanviddet, og Helene og hendes storesøster er overladt til sig selv. De rejser begge til Berlin, og der oplever de "de brølende tyvere" med vilde fester og masser af stoffer. Da Helene møder Carl, og de bliver forelskede i hinanden, synes alt endelig lyst for Helene, men nej. Han omkommer ved en ulykke, og hun er igen ladt tilbage.
Helene har jødiske aner, men det er der ingen, som ved, men efterhånden som nazisterne kommer til og jødeforfølgelserne bliver intensiveret, bliver det sværere og sværere for hende at klare sig uden papirer, og derfor gifter hun sig med en mand, som hun ikke elsker, men som kan skaffe hende de rigtige papirer. Efter Peters fødsel forlader ægtemanden Helene, og hun må nu klare sig i en kaotisk og vanskelig verden, hvor der for hende ikke er plads til ømhed og kærlighed.
"Middagsfruen" er en stor bred fortælling om en kvinde, som igen og igen bliver svigtet, og som selv bliver den, der svigter. Hendes oplevelser og baggrund har givet hende så dybe ar, at hun aldrig kommer over dem.
Julia Franck debuterede på dansk i 2004 med den anmelderroste roman "Lejrbål", som skildrer fire personer, der er flygtet fra Østtyskland. For "Middagsfruen" fik hun i 2007 den store pris: Deutscher Buchpreis, og det synes jeg er fuldt fortjent.
Oversat fra tysk af Aino Roscher efter 'Die Mittagsfrau'. Athene, 2008. 388 sider.
Kommentarer