Anmeldelse
Mester Jakob af Emelie Schepp
- Log ind for at skrive kommentarer
Fremragende svensk krimi med et fuldstændigt skudsikkert plot, der er gennemtænkt til mindste detalje.
’Mester Jakob’ er en utrolig velfortalt historie i den voldsomme ende af krimigenren, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem. Persongalleriet hører til i den mere særprægede del, især Jana Berzalius er temmelig speciel. Alligevel fungerer hun fantastisk godt i sin rolle, og efterhånden som jeg har lært hende at kende, er jeg kommet til at holde af hende trods hendes usædvanligt barske facon. Både hendes kolleger og øvrige medvirkende personer fremstår også troværdige og gennemførte, og det er en af grundene til, at serien om Jana er blandt mine favoritter.
Denne gang finder politiet to dræbte kvinder, der begge har fået syet benene sammen, så man kommer til at tænke på havfruer. Morderen er hurtig, da der kun er to dage mellem fundet af kvinderne, så der er ikke meget tid at løbe på. Desværre er der ingen spor at gå efter, og desperationen får teamet til at gå nye og ikke helt reglementerede veje for at få hul på opklaringsarbejdet. Her kommer Janas fortid endnu engang i spil og igen i form af Danilo Pena, som er anbragt i forvaring på et af Sveriges mest flugtsikre anstalter.
Dette femte bind i serien er det hidtil bedste. Jeg blev overrasket flere gange undervejs af diverse plottwists. Selvom jeg har læst de fire første bøger i serien og godt ved, at Jana er noget af en skrap kælling, blev jeg flere gange overrasket over hendes voldsomme og rå optræden og hendes periodiske mangel på følelser og empati. Hun er simpelthen noget for sig selv, og på et eller andet tidspunkt er jeg bange for, at det ender galt for hende.
Jeg vil klart anbefale serien til de krimielskere, der kan klare mosten og, jeg vil anbefale at læse bøgerne i rigtig rækkefølge, da man i denne serie følger personerne temmelig meget også privat. Selv glæder jeg mig til næste bind i serien, og som denne slutter, er der nødt til at komme en mere.

Kommentarer