Skribent
19 maj.03
Anmeldelse
Mergelgraven af Kristine Widén
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Alle ingredienserne er tilstede i denne traditionelle 'whodunnit' krimi: et afgrænset miljø, i dette tilfælde en lille provinsby, og en hovedperson, man gerne vil identificere sig med, nemlig en kvindelig journalist, og selve krimiintrigen har tråde tilbage i byens historie. Adskillige ting er begravet der, ting 'man ikke taler om' ligger i det lille lokalsamfunds fælles bagage.
Journalisten Anne finder en mørk og meget stormfuld aften liget af en ung pige. Pigen er smidt på jernbanesporene og er i øvrigt gravid. Anne skal egentlig skrive om miljøspørgsmål, landbrug og EU, men kan naturligvis ikke lade være med at rode i denne sag. Var der ikke noget med en anden ung pige, der for 40 år siden blev fundet død under mærkelige omstændigheder? Det rygtes så småt, at Anne spørger til hændelser, og hun får ubehagelige anonyme opringninger. Hendes krakilske chefredaktør forbyder hende også at røre ved sagen, hvad foregår her?
Vores reporter er ansat på lokalavisen, er barnefødt på egnen, midt i 30'erne og ved ikke rigtigt, hvad hun skal videre i livet. Ligger fremtiden hér? Hun er kæreste med den lokale læge og har ved nærmere eftertanke heller ikke spor lyst til at flytte.
H istorien er en klassisk og 'fredsommelig' krimi. Der er ingen sexscener, intimiteten med den gråsprængte doktor symboliseres kun ved de fælles spejlæg, og romantikken ved en tur til Tenerife, hvor der heldigt nok er en lægekongres. Bortset fra slutningen, hvor der lige skrues passende op for spændingsniveauet, er der heller ikke mange voldsomheder.
Der er en mængde detaljer i skildringen af Annes hverdag: dagligstuens rod, ostemadder, whiskysjusser ved sengetid og kattefodring. Jeg finder personligt, at de fungerer i sammenhængen som kulisser og atmosfære. Jeg har dog talt med en enkelt læser af bogen, der savnede rigtig logik i spændingen og som syntes, man snublede over alle beskrivelserne. Men det var også en læser, der mere er til spændingsbøger i 'tju-bang-genren'. Dér hører denne slet ikke hjemme. Det er nemlig en rigtig 'hygge-krimi'.
Det hele ender derfor også godt. Råddenskaben i den lille bys top kommer for dagen og fjernes; chefredaktøren, der var god nok på bunden, går på pension, og den charmerende doktor snakker om de fælles stikkelsbærbuske.
Rosenkilde, 2002. 174 sider. Kr. 228,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Alle ingredienserne er tilstede i denne traditionelle 'whodunnit' krimi: et afgrænset miljø, i dette tilfælde en lille provinsby, og en hovedperson, man gerne vil identificere sig med, nemlig en kvindelig journalist, og selve krimiintrigen har tråde tilbage i byens historie. Adskillige ting er begravet der, ting 'man ikke taler om' ligger i det lille lokalsamfunds fælles bagage.
Journalisten Anne finder en mørk og meget stormfuld aften liget af en ung pige. Pigen er smidt på jernbanesporene og er i øvrigt gravid. Anne skal egentlig skrive om miljøspørgsmål, landbrug og EU, men kan naturligvis ikke lade være med at rode i denne sag. Var der ikke noget med en anden ung pige, der for 40 år siden blev fundet død under mærkelige omstændigheder? Det rygtes så småt, at Anne spørger til hændelser, og hun får ubehagelige anonyme opringninger. Hendes krakilske chefredaktør forbyder hende også at røre ved sagen, hvad foregår her?
Vores reporter er ansat på lokalavisen, er barnefødt på egnen, midt i 30'erne og ved ikke rigtigt, hvad hun skal videre i livet. Ligger fremtiden hér? Hun er kæreste med den lokale læge og har ved nærmere eftertanke heller ikke spor lyst til at flytte.
H istorien er en klassisk og 'fredsommelig' krimi. Der er ingen sexscener, intimiteten med den gråsprængte doktor symboliseres kun ved de fælles spejlæg, og romantikken ved en tur til Tenerife, hvor der heldigt nok er en lægekongres. Bortset fra slutningen, hvor der lige skrues passende op for spændingsniveauet, er der heller ikke mange voldsomheder.
Der er en mængde detaljer i skildringen af Annes hverdag: dagligstuens rod, ostemadder, whiskysjusser ved sengetid og kattefodring. Jeg finder personligt, at de fungerer i sammenhængen som kulisser og atmosfære. Jeg har dog talt med en enkelt læser af bogen, der savnede rigtig logik i spændingen og som syntes, man snublede over alle beskrivelserne. Men det var også en læser, der mere er til spændingsbøger i 'tju-bang-genren'. Dér hører denne slet ikke hjemme. Det er nemlig en rigtig 'hygge-krimi'.
Det hele ender derfor også godt. Råddenskaben i den lille bys top kommer for dagen og fjernes; chefredaktøren, der var god nok på bunden, går på pension, og den charmerende doktor snakker om de fælles stikkelsbærbuske.
Rosenkilde, 2002. 174 sider. Kr. 228,-
Bøger af Kristine Widén
Mergelgraven
Kriminalroman. En kvindelig journalist bliver ufrivilligt indblandet i mordet på en ung pige. Mysteriet fascinerer hende, men det bliver farligt, da hun begynder at grave i et…
Læs mere
Kommentarer