Anmeldelse
Menneske for en dag af Klavs Bondebjerg
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er en nærværende, nærmest musikalsk oplevelse at begive sig ud i Klavs Bondebjergs fine lyriske digte og tekster. Titlen ”Menneske for en dag” gjorde mig nysgerrig. Jamen er vi ikke altid mennesker? Eller glemmer vi nogen gange at vi er mennesker? Læs og døm selv.
Det skal ingen hemmelighed være at jeg ikke tidligere havde læst noget af Klavs Bondebjerg, men at det var titlen ”Menneske for en dag” jeg blev fanget ind af. Jamen er vi ikke altid mennesker? Hvordan kan vi glemme at være mennesker?
Denne nye digt - og tekstsamling er et tematiseret udvalg fra tidligere værker og spænder i tid således fra 1982 – 2002 med størst repræsentation fra de senere år. Der er tre temaer: digte om kærlighed, korte rejsenotater fortrinsvis fra den arabiske verden og til sidst digte om barndom og død.
Med Klavs Bondebjergs fine lyriske digte om kærlighed bliver verden født på ny. Som Adam og Eva bliver verden mærket og sanset i et underfundigt nærvær lige fra den elskedes åndedrag, hud, hår og øjne til at kærligheden bliver en ny årstid eller den ottende dag i ugen. Alt bliver samtid og udtryk for en stor taknemmelighed over at man har været her og oplevet det vigtigste. Paradokserne er også med, det store i det små, de uendelige perspektiver som let kan blive glemt i det daglige jag: I digtet ”For de rejsende”:
Under al hverdag et under under stilstanden en rejse under gaden en sandstrand under skorpen af jord vandet
I rejsenotaterne reflekterer han ultrakort stemninger fra det eksotiske og ser med hjertet det kendte i det fremmede. Ørkenen, Agaven, væversken og politibilen med tremmer, det er både virkeligt og eventyrligt, skræmmende og dragende.
I det tredje tema er det barndommen, barnet af hvem vi skal lære at miste grebet, fordi vi selv skal dø. Men selv til det allersidste er der valg, og verden er til stede.
Det var en dejlig, nærmest musikalsk oplevelse at begive sig ud i et nyt univers. Et smukt og gribende sprog fryder og morer undervejs, selv om det også er alvorligt.
Denne fine antologi repræsenterer vigtige temaer i et vægtigt forfatterskab. Det blev desværre Klavs Bondebjergs sidste bog (1953 – 2004). Mærkeligt at han døde før jeg fik læst noget af ham!
Han debuterede i 1980’erne sammen med Michael Strunge, Pia Tafdrup, Søren Ulrich Thomsen m.fl., men hans stemme er mere tidløs og almengyldig. Han var også kendt som radiojournalist i P1.
Borgen, 2004. 141 sider. Kr 199,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er en nærværende, nærmest musikalsk oplevelse at begive sig ud i Klavs Bondebjergs fine lyriske digte og tekster. Titlen ”Menneske for en dag” gjorde mig nysgerrig. Jamen er vi ikke altid mennesker? Eller glemmer vi nogen gange at vi er mennesker? Læs og døm selv.
Det skal ingen hemmelighed være at jeg ikke tidligere havde læst noget af Klavs Bondebjerg, men at det var titlen ”Menneske for en dag” jeg blev fanget ind af. Jamen er vi ikke altid mennesker? Hvordan kan vi glemme at være mennesker?
Denne nye digt - og tekstsamling er et tematiseret udvalg fra tidligere værker og spænder i tid således fra 1982 – 2002 med størst repræsentation fra de senere år. Der er tre temaer: digte om kærlighed, korte rejsenotater fortrinsvis fra den arabiske verden og til sidst digte om barndom og død.
Med Klavs Bondebjergs fine lyriske digte om kærlighed bliver verden født på ny. Som Adam og Eva bliver verden mærket og sanset i et underfundigt nærvær lige fra den elskedes åndedrag, hud, hår og øjne til at kærligheden bliver en ny årstid eller den ottende dag i ugen. Alt bliver samtid og udtryk for en stor taknemmelighed over at man har været her og oplevet det vigtigste. Paradokserne er også med, det store i det små, de uendelige perspektiver som let kan blive glemt i det daglige jag: I digtet ”For de rejsende”:
Under al hverdag et under under stilstanden en rejse under gaden en sandstrand under skorpen af jord vandet
I rejsenotaterne reflekterer han ultrakort stemninger fra det eksotiske og ser med hjertet det kendte i det fremmede. Ørkenen, Agaven, væversken og politibilen med tremmer, det er både virkeligt og eventyrligt, skræmmende og dragende.
I det tredje tema er det barndommen, barnet af hvem vi skal lære at miste grebet, fordi vi selv skal dø. Men selv til det allersidste er der valg, og verden er til stede.
Det var en dejlig, nærmest musikalsk oplevelse at begive sig ud i et nyt univers. Et smukt og gribende sprog fryder og morer undervejs, selv om det også er alvorligt.
Denne fine antologi repræsenterer vigtige temaer i et vægtigt forfatterskab. Det blev desværre Klavs Bondebjergs sidste bog (1953 – 2004). Mærkeligt at han døde før jeg fik læst noget af ham!
Han debuterede i 1980’erne sammen med Michael Strunge, Pia Tafdrup, Søren Ulrich Thomsen m.fl., men hans stemme er mere tidløs og almengyldig. Han var også kendt som radiojournalist i P1.
Borgen, 2004. 141 sider. Kr 199,-
Kommentarer