Anmeldelse
Men himlen lukker sine øjne af Gerd Rindel
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Vi befinder os i en lille flække i en marskegn i Nordslesvig, og de overvejende dansksindede beboere har travlt med deres eget. 1. verdenskrig er bare noget, de hører lidt om, men ikke rigtigt kan forholde sig til, før deres egne unge mænd begynder at blive indkaldt til tysk krigstjeneste.
Det er sådan et lille samfund på godt og ondt, hvor alle kender alle. Det er en ganske tryg og velordnet verden, hvor alle kender deres plads og ikke ustraffet overskrider de givne rammer. Krigen vender op og ned på den kendte lilleverden. Flere unge mænd falder eller vender hjem invaliderede på krop og sjæl. Heller ikke dem derhjemme undgår forandringer.
Der er ingen egentlige hovedpersoner i bogen. Historien er centreret omkring købmandsfamilien Ravn og familien Sivertsen, der driver kroen. Stilfærdigt, men intenst og indfølt præsenterer Gerd Rindel en række skæbnehistorier, hvoraf især tre står stærkt.
Der er købmandens ældste datter Thea, der er næsten forlovet med den stabile, men lidt kedelige Ejnar fra kroen. Hendes vilde længsel efter romantik og lidenskab driver hende lige i armene på den karismatiske, men upålidelige prædikant, og det kommer der et illegitimt barn ud af. Et barn, der først i tidens ånd ses som en skam for familien, men som efterhånden kommer til at symbolisere livet og håbet.
Der er Theas tænksomme lillesøster Kerstine, der modnes i løbet af krigen og ikke længere vil lade sig slavebinde af hårdt husligt arbejde. Endelig er der Jens Peter, der vender hjem fra krigen med lungerne ødelagt af giftgas og plaget af natlige mareridt og en ubærlig skyldfølelse over at have forvoldt et andet menneskes død.
Den uendelige, flade marsk under det blå himmelhvælv indtager en særlig plads i romanen, og der er en dæmpet sanselighed i Gerd Rindels måde at beskrive den på. De evindelige mågeskrig og gæssene, der trækker hen over himlen. Den salte blæst ikke at forglemme. Den blæst, som Thea opsøger, da hun er ved at sprænges af alle sine følelser.
Krigens gru og meningsløshed kommer til udtryk i den rørende brevveksling mellem de unge mænd ved fronten og dem derhjemme. Selv om "himlen lukker sine øjne" lader Gerd Rindel dog håbet udfolde sig i kærligheden mellem menneskene.
At romanen i mange avisanmeldelser har fået prædikatet ungdomsbog skyldes nok, at Gerd Rindel er kendt for en række historiske romaner for større børn og unge, men det yder ikke romanen fuld retfærdighed. Den henvender sig også i høj grad til voksne, som her vil få en intens og sansemættet læseoplevelse. Gerd Rindels specielle, lavmælte, enkle og betydningsladede stil, der levendegør hendes personer og miljøer så godt, får mig til at tænke på forfattere som Knud Erik Pedersen og Knud Sørensen.
Høst, 2003. 227 sider. Kr 299,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Vi befinder os i en lille flække i en marskegn i Nordslesvig, og de overvejende dansksindede beboere har travlt med deres eget. 1. verdenskrig er bare noget, de hører lidt om, men ikke rigtigt kan forholde sig til, før deres egne unge mænd begynder at blive indkaldt til tysk krigstjeneste.
Det er sådan et lille samfund på godt og ondt, hvor alle kender alle. Det er en ganske tryg og velordnet verden, hvor alle kender deres plads og ikke ustraffet overskrider de givne rammer. Krigen vender op og ned på den kendte lilleverden. Flere unge mænd falder eller vender hjem invaliderede på krop og sjæl. Heller ikke dem derhjemme undgår forandringer.
Der er ingen egentlige hovedpersoner i bogen. Historien er centreret omkring købmandsfamilien Ravn og familien Sivertsen, der driver kroen. Stilfærdigt, men intenst og indfølt præsenterer Gerd Rindel en række skæbnehistorier, hvoraf især tre står stærkt.
Der er købmandens ældste datter Thea, der er næsten forlovet med den stabile, men lidt kedelige Ejnar fra kroen. Hendes vilde længsel efter romantik og lidenskab driver hende lige i armene på den karismatiske, men upålidelige prædikant, og det kommer der et illegitimt barn ud af. Et barn, der først i tidens ånd ses som en skam for familien, men som efterhånden kommer til at symbolisere livet og håbet.
Der er Theas tænksomme lillesøster Kerstine, der modnes i løbet af krigen og ikke længere vil lade sig slavebinde af hårdt husligt arbejde. Endelig er der Jens Peter, der vender hjem fra krigen med lungerne ødelagt af giftgas og plaget af natlige mareridt og en ubærlig skyldfølelse over at have forvoldt et andet menneskes død.
Den uendelige, flade marsk under det blå himmelhvælv indtager en særlig plads i romanen, og der er en dæmpet sanselighed i Gerd Rindels måde at beskrive den på. De evindelige mågeskrig og gæssene, der trækker hen over himlen. Den salte blæst ikke at forglemme. Den blæst, som Thea opsøger, da hun er ved at sprænges af alle sine følelser.
Krigens gru og meningsløshed kommer til udtryk i den rørende brevveksling mellem de unge mænd ved fronten og dem derhjemme. Selv om "himlen lukker sine øjne" lader Gerd Rindel dog håbet udfolde sig i kærligheden mellem menneskene.
At romanen i mange avisanmeldelser har fået prædikatet ungdomsbog skyldes nok, at Gerd Rindel er kendt for en række historiske romaner for større børn og unge, men det yder ikke romanen fuld retfærdighed. Den henvender sig også i høj grad til voksne, som her vil få en intens og sansemættet læseoplevelse. Gerd Rindels specielle, lavmælte, enkle og betydningsladede stil, der levendegør hendes personer og miljøer så godt, får mig til at tænke på forfattere som Knud Erik Pedersen og Knud Sørensen.
Høst, 2003. 227 sider. Kr 299,-
Kommentarer