Læs den sælsomme og rørende historie om Max Tivoli, der er dømt til at leve livet baglæns - og sæt pris på at livet almindeligvis forstås baglæns, men må leves forlæns.
Max Tivoli fødes i 1871 og er ikke som andre nyfødte. Han ligner nemlig en lillebitte, gammel mand. Og mens han af sind modnes på normal vis, bliver hans krop yngre dag for dag og år for år, indtil han som næsten 60-årig ligner en dreng på tolv. Af ukendte årsager er det Max’ skæbne at leve livet baglæns: "Indeni denne ulykkelige krop, ældes jeg. Men udvendigt – i alle dele af mig, undtagen mit sind og min sjæl – bliver jeg yngre."
Da han er ganske lille, indprenter hans mor ham sætningen: "Vær hvad de tror du er", og denne 'Regel' kommer til at bestemme hans handlinger resten af livet. Den gør mange ting muligt for ham men bringer ham også sorg og isolation. Især vanskeliggør den forholdet til hans livs kærlighed, Alice, som han møder, da han er 17 (og ligner en midaldrende mand) og hun 14.
"Max Tivoli" er en sælsom og vemodig fortælling om at være anderledes og om ikke at være hjemme i sin egen krop. Om hvor ensomt det er at leve livet på helt andre vilkår end alle andre og aldrig at kunne vise sit sande jeg. I 1994 udgav filosoffen Peter Thielst bogen "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns". Det kan synes upraktisk til tider, men når historien om Max Tivolis liv er læst til ende, ønsker man det ikke anderledes. Således siger romanen mange tankevækkende ting om det at være menneske.
Sproget er en oplevelse i sig selv. Sansemættet, dvælende, elegant og præcist. Sprogtonen er nostalgisk og melankolsk som et gammelt, gulnet fotografi og ladet med de smukkeste metaforer.
"Max Tivoli" er en umådeligt rørende, velskrevet og filosofisk roman, der, fuldt fortjent, allerede er blevet en bestseller i forfatterens hjemland USA, hvor den også er ved at blive filmatiseret. Det er Andrew Sean Greers anden roman og den første, der er udkommet på dansk. Det er forhåbentlig ikke den sidste.
Kommentarer