Anmeldelse
Maus: en overlevende fortæller, bd.1-2 af Art Spiegelman
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvordan livet nogensinde måle sig med at over leve Auschwitz? Spiegelmann skildrer igennem fantastiske tegninger de komplikationer, der opstår, når man er efterfølger af en overlever.
Art Spiegelman er tegneserieforfatter og jøde. Han har et meget anstrengt forhold til sin far Vladek, som han gør, hvad han kan for at undgå at se. Ved et tilfælde får Art lukket op for Vladeks historier fra fortiden og sin families liv som polske jøder under 2. verdenskrig. Art begynder at optage Vladeks historier for at lave det til en tegneserie, og i processen ”tegner” der sig et billede af en mand, der er defineret af sin udmarvende fortid og sin kamp for overlevelse.
Historien er sideløbende biografi og selvbiografi, og den bliver samtidig Arts forsøg på at finde vej igennem et liv fyldt med spøgelser og skyldfølelser, hvor han nu bliver tvunget til at tage stilling til sin far med krigens rædsel som ramme.
Nu lever Vladek som gammel mand i USA, i et had/kærligheds forhold med sin kone, Mala. Arts mor var Vladeks store kærlighed, men hun begik selvmord små 10 år tidligere. Vladek bruger sit liv på at gemme brødskorper, returnere halvtomme cornflakes pakker til købmanden og genbruge sine teposer. Langsomt som historierne stykkes sammen til fortællingen om en overlever, formår tegneserieformen at beskrive den kompleksitet, der er mellem de utænkelige og utålelige rædsler og de komiske og tragiske små hverdagsbegivenheder, der gør Vladek til den, han er.
2. verdenskrig rulles op - lige fra de små stykker chokolade, der i Auschwitz køber Vladek en plads i den rigtige side til lejroptællingerne, til de store massers skrig og pinsel, når de bliver smidt levende i massegravene og overhældt med benzin. Men Vladek beskriver alle slags situationer i et nøgternt og realistisk sprog – den samme nøgternhed og usentimentale facon, der senere viser sig at få ham igennem krigen i live. Tegningerne formår på mærkelig vis at fremstå som levende billeder – til trods for at alle karaktererne er tegnet som dyr. Jøderne er mus, tyskerne katte (!), polakkerne grise etc. Som læser forundres man over den skærende realisme, man glemmer formen og ser billederne i den fortælling, der skabes.
Parallelt med Vladeks historie følger vi Arts kamp for at holde sin far ud. I Arts samtaler med sin psykolog udfoldes et deprimerende overlevelsestraume overført fra far til søn – hvilken præstation kan nogensinde måle sig med at overleve Auschwitz?
I andre små glimt ser vi tegneren Art, flere år senere, der sidder ved sit bord iført musemaske og forsøger at forholde sig til en omverden, der begejstres over hans fantastiske værk.
Tilsammen skaber de to bind af Maus et rystende, men ekstremt vedkommende billede af mennesker, der forsøger at overleve på hver sine præmisser. Som krigsbeskrivelse er den på linje med de bedste, og formen gør den til noget helt unikt – også for dem der ikke læser tegneserier!
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvordan livet nogensinde måle sig med at over leve Auschwitz? Spiegelmann skildrer igennem fantastiske tegninger de komplikationer, der opstår, når man er efterfølger af en overlever.
Art Spiegelman er tegneserieforfatter og jøde. Han har et meget anstrengt forhold til sin far Vladek, som han gør, hvad han kan for at undgå at se. Ved et tilfælde får Art lukket op for Vladeks historier fra fortiden og sin families liv som polske jøder under 2. verdenskrig. Art begynder at optage Vladeks historier for at lave det til en tegneserie, og i processen ”tegner” der sig et billede af en mand, der er defineret af sin udmarvende fortid og sin kamp for overlevelse.
Historien er sideløbende biografi og selvbiografi, og den bliver samtidig Arts forsøg på at finde vej igennem et liv fyldt med spøgelser og skyldfølelser, hvor han nu bliver tvunget til at tage stilling til sin far med krigens rædsel som ramme.
Nu lever Vladek som gammel mand i USA, i et had/kærligheds forhold med sin kone, Mala. Arts mor var Vladeks store kærlighed, men hun begik selvmord små 10 år tidligere. Vladek bruger sit liv på at gemme brødskorper, returnere halvtomme cornflakes pakker til købmanden og genbruge sine teposer. Langsomt som historierne stykkes sammen til fortællingen om en overlever, formår tegneserieformen at beskrive den kompleksitet, der er mellem de utænkelige og utålelige rædsler og de komiske og tragiske små hverdagsbegivenheder, der gør Vladek til den, han er.
2. verdenskrig rulles op - lige fra de små stykker chokolade, der i Auschwitz køber Vladek en plads i den rigtige side til lejroptællingerne, til de store massers skrig og pinsel, når de bliver smidt levende i massegravene og overhældt med benzin. Men Vladek beskriver alle slags situationer i et nøgternt og realistisk sprog – den samme nøgternhed og usentimentale facon, der senere viser sig at få ham igennem krigen i live. Tegningerne formår på mærkelig vis at fremstå som levende billeder – til trods for at alle karaktererne er tegnet som dyr. Jøderne er mus, tyskerne katte (!), polakkerne grise etc. Som læser forundres man over den skærende realisme, man glemmer formen og ser billederne i den fortælling, der skabes.
Parallelt med Vladeks historie følger vi Arts kamp for at holde sin far ud. I Arts samtaler med sin psykolog udfoldes et deprimerende overlevelsestraume overført fra far til søn – hvilken præstation kan nogensinde måle sig med at overleve Auschwitz?
I andre små glimt ser vi tegneren Art, flere år senere, der sidder ved sit bord iført musemaske og forsøger at forholde sig til en omverden, der begejstres over hans fantastiske værk.
Tilsammen skaber de to bind af Maus et rystende, men ekstremt vedkommende billede af mennesker, der forsøger at overleve på hver sine præmisser. Som krigsbeskrivelse er den på linje med de bedste, og formen gør den til noget helt unikt – også for dem der ikke læser tegneserier!
Kommentarer