Man kan ofte få det indtryk, at Palæstinas problemer ville have været ikke-eksisterende, hvis det var gået, som hele den arabiske verden havde agt før Seksdageskrigen i 1967: At få Israel elimineret fra landkortet én gang for alle.
Gud skal vide, at israelerne ikke er Vorherres bedste børn. Men det bliver absurd, når palæstinenserne for entydigt fremstilles som ofre for Israel, der modsat fremstilles som et symbol på undertrykkelse og vestlig imperialisme.
Der er intet, der er sort-hvidt i en konflikt og sjældent i krig.
Derfor er det forfriskende at læse en spændingsroman, der blotlægger den korruption, den interne vold palæstinenserne imellem og den ørkesløse religiøse fanatisme, der findes internt blandt palæstinenserne på Vestbredden.
Den tidligere Mellmøst-korrespondent, waliseren Matt Rees har skrevet en sådan roman med »Kollaboratøren fra Betlehem«.
Hovedpersonen er den moderate palæstinenser Omar Yussef, der underviser på en FN-finansieret skole i Bethlehem. En midaldrende mand, der fremstille som en tolerant og lærd muslim, hvis eneste fejl er, at han til tider har kigget lidt for dybt i whisky-flasken. I begyndelsen af romanen mistænker man næsten Omar Yussef for at være den gode stemme, der artikulerer forfatterens holdninger. Matt Rees smører nogle gange lidt for tykt på, men styrer sig, jo længere romanen skrider frem.
Historielæreren Omar Yussef forsøger på FN-skolen i Bethlehem at indprente sine elever fagets kernedyder: Kildekritik.
Men han er oppe på store kræfter i en af de oprindeligt kristne højborge i Palæstina, Bethlehem, hvor politiet og de palæstinensiske selvstyremyndigheder er gennemkorrumperede og vender det blinde øje til de maskinpistolbevæbnede gangstere, der har sat sig på byen.
Martyrernes Brigader sidder tungt på magten. Det er jo vanskeligt at sige dem imod, der tager patent på at tjene den gode sag: Kampen mod den israelske besættelsesmagt. De kristne palæstinensere stigmatiseres af de muslimske palæstinensere, og store dele af de palæstinensere, der blandt dele af verdensopinionen anses for at være ofre, er gangstere, der opildner til fanatisk had mod Israel.
Eleverne på Omar Yussefs skole sluger de militante frihedsbevægelsers propaganda råt og jubler over døde martyrer og anholdelse af kollaboratører. Kritikløst i forfatterens optik.
En af Omar Yussefs gamle elever, den kristne palæstinenser George, bliver anklaget for at være israelsk kollaboratør, og det får Omar Yussef til at træde i karakter som privatdetektiv. Omar Yussef tror ikke på selvstyremyndighedernes håndtering af sagen og mener, at George bliver brugt som syndebuk og uskyldigt henrettet. Omar Yussefs mistanke er, at det dækker over noget helt andet. Og mistanken mere end bekræftes.
Krimigenren dyrker forfatteren tilfredsstillende, nogle steder lidt klichéfyldt og lidt for tydeligt. Det kan virke lidt trættende. Men Matt Rees sætter vigtige temaer på dagsordenen, når han personificerer en hjemvendt PLO’er ved Bethlehems politimester, Khamis Zeydan. Den gamle terrorist kommer til kort over for den nye, unge generation af rabiate frihedskæmpere, der i realiteten har frataget selvstyret den reelle magt. Og bogens suveræne scener opstår i møderne mellem Omar Yussef og politimesteren, der kender hinanden fra deres studenterdage i Damaskus.
Bogens virkelige berettigelse forklarer forfatteren kort, men sikkert i forordet: »Alle de beskrevne forbrydelser i denne roman er baseret på virkelige begivenheder, der har fundet sted i Bethlehem. Selv om personernes identitet og en del af oplysningerne er blevet ændret, begik gerningsmændene deres mord på den her omtale måde, og de, der blev dræbt, er døde«.
Matt Rees: Kollaboratøren fra Betlehem, 254 sider (Gyldendal).
Kommentarer