Anmeldelse
Manfred bliver detektiv
- Log ind for at skrive kommentarer
Livsbekræftende og varm historie i stil med Sven Norqvists populære bøger om Peddersen og Findus.
En skrålende mågeunge dumper ned i ravnen Manfreds liv og overtager det med sine behov for både mad og omsorg. Det er ikke lige det, Manfred syntes, han havde brug for, men heldigvis kan en halvmuggen gammel ravn godt lære nye tricks. Jagten på Mågens’ forældre går ind, og undervejs opdager Manfred, at det at tage sig af Mågens ikke kun er en belastende byrde, men også noget, der giver hans eget liv mere værdi.
Manfred er en halvgammel, småtræt og gnaven ravn, der har en fornemmelse af, at han måske ikke helt har opfyldt sit potentiale. Han har dog endnu ikke helt opgivet ævred, og han får den ide, at han skal finde sit kald. Bedst som tanken har formuleret sig i hans fuglehjerne, kommer kaldet bogstaveligt talt til ham som et desperat råb om hjælp fra en mågeunge i problemer. Manfred genkender ikke umiddelbart ungen Mågens’ skrigen som det kald, han har efterspurgt, og han er en noget modvillig redningsmand.
Manfred ser mest af alt ungen som et irritationsmoment, der skal ekspederes videre hurtigst muligt. Manfred er faktisk villig til at gøre lidt af hvert for at slippe af med den uventede byrde, der pludselig er landet på ham, men heldigvis er ungen meget insisterende. Og den har jo ingen andre, så Manfred forbarmer sig og beslutter sig for at hjælpe den med at finde sine forsvundne forældre. Detektivarbejdet skal dog bestrides oveni Mågens’ konstante skrålen efter mad, og det kræver sin ravn. Men et skridt tager det andet, og Manfred går fra bogstaveligt talt at overveje at skubbe Mågens ud og se, om han kan flyve, til at blive en kærlig og omsorgsfuld familiemand. Mågeungen giver Manfred et formål, og efter lidt tilvænning er det slet ikke ubehageligt for Manfred, at der er en lille dunbold, der har brug for ham. Han vokser simpelthen med opgaven og lever op til den tillid, Mågens har til ham.
Denne billedbog er en rigtigt fin, hjertevarm og også sjov fortælling om empati og ansvar, der egner sig virkelig godt som godnathistorie. Moralen er pakket godt ind i en medrivende historie, der er kærligt fortalt og aldrig bliver belærende. Både de dejlige illustrationer og fortællestilen med dens humor minder gevaldigt om de mange gode historier om Peddersen og Findus fra Sven Norqvists hånd, og bogen skriver sig ind i den gode tradition for kvalitetsbilledbøger, Sverige har. En dejlig historie om at tage ansvar og om, at selv den mindste fugl kan være noget for andre.
- Log ind for at skrive kommentarer
Livsbekræftende og varm historie i stil med Sven Norqvists populære bøger om Peddersen og Findus.
En skrålende mågeunge dumper ned i ravnen Manfreds liv og overtager det med sine behov for både mad og omsorg. Det er ikke lige det, Manfred syntes, han havde brug for, men heldigvis kan en halvmuggen gammel ravn godt lære nye tricks. Jagten på Mågens’ forældre går ind, og undervejs opdager Manfred, at det at tage sig af Mågens ikke kun er en belastende byrde, men også noget, der giver hans eget liv mere værdi.
Manfred er en halvgammel, småtræt og gnaven ravn, der har en fornemmelse af, at han måske ikke helt har opfyldt sit potentiale. Han har dog endnu ikke helt opgivet ævred, og han får den ide, at han skal finde sit kald. Bedst som tanken har formuleret sig i hans fuglehjerne, kommer kaldet bogstaveligt talt til ham som et desperat råb om hjælp fra en mågeunge i problemer. Manfred genkender ikke umiddelbart ungen Mågens’ skrigen som det kald, han har efterspurgt, og han er en noget modvillig redningsmand.
Manfred ser mest af alt ungen som et irritationsmoment, der skal ekspederes videre hurtigst muligt. Manfred er faktisk villig til at gøre lidt af hvert for at slippe af med den uventede byrde, der pludselig er landet på ham, men heldigvis er ungen meget insisterende. Og den har jo ingen andre, så Manfred forbarmer sig og beslutter sig for at hjælpe den med at finde sine forsvundne forældre. Detektivarbejdet skal dog bestrides oveni Mågens’ konstante skrålen efter mad, og det kræver sin ravn. Men et skridt tager det andet, og Manfred går fra bogstaveligt talt at overveje at skubbe Mågens ud og se, om han kan flyve, til at blive en kærlig og omsorgsfuld familiemand. Mågeungen giver Manfred et formål, og efter lidt tilvænning er det slet ikke ubehageligt for Manfred, at der er en lille dunbold, der har brug for ham. Han vokser simpelthen med opgaven og lever op til den tillid, Mågens har til ham.
Denne billedbog er en rigtigt fin, hjertevarm og også sjov fortælling om empati og ansvar, der egner sig virkelig godt som godnathistorie. Moralen er pakket godt ind i en medrivende historie, der er kærligt fortalt og aldrig bliver belærende. Både de dejlige illustrationer og fortællestilen med dens humor minder gevaldigt om de mange gode historier om Peddersen og Findus fra Sven Norqvists hånd, og bogen skriver sig ind i den gode tradition for kvalitetsbilledbøger, Sverige har. En dejlig historie om at tage ansvar og om, at selv den mindste fugl kan være noget for andre.
Kommentarer