Manden der søgte sin skygge af David Lagercrantz

Lisbeth Salander lever og har det godt, og selvom det femte bind i Millennium-serien ikke helt hænger sammen, så er der trods alt tale om solid og glimrende spænding.

Afdøde Stieg Larssons trilogi har for længst fået nærmest kultstatus indenfor krimigenren, og hans tre bøger om den barske hacker, Lisbeth Salander, er på mange måder prototypen på den barske og mørke, svenske thriller, som f.eks. Kepler og Roslund har videreført. David Lagercrantz genoplivede under stor mediebevågenhed serien for et par år siden, og hans respektfulde og anstændige fortsættelse var ganske vellykket. Som spændingsbog betragtet fungerer den nye historie da også ganske udmærket, og det gode er især, at der tilskrives yderligere oplysninger om Lisbeth Salanders fortid, men selve handlingen stritter i for mange usammenhængende retninger. 

Efter begivenhederne i ’Det der ikke slår os ihjel’ afsoner Lisbeth Salander en mindre fængselsstraf for sin medvirken, og selvom hun forsøger at holde lav profil i fængslet og undgå de andre fangers magtkampe og stridigheder, kan hun ikke stiltiende se på, at en ung pakistansk kvinde bliver mishandlet. Det betyder konflikt med livstidsfangen Benito, en skræmmende psykopat med relationer til rockere både indenfor og udenfor murene. Samtidig får Lisbeth besøg af sin gamle ven, advokaten Holger Palmgren, som har foruroligende nyt om hendes barndom. Lisbeth beder journalisten Mikael Blomkvist om at følge op på de nye oplysninger, og hans undersøgelser får ham på sporet af nogle hemmelige eksperimenter på tvillinger under ledelse af organisationen Registeret og dennes leder, Rakel Greitz.

David Lagercrantz er egentlig en ganske glimrende forfatter, der kan sit håndværk, og han har på mange måder formået at tilføre Stieg Larssons univers yderligere dimensioner. Faktisk er det en fornøjelse, at der bringes nye oplysninger om de forskellige personer, især selvfølgelig Lisbeth Salander, som jo så ubestridt er seriens helt.

Når det så er sagt, må man også retfærdigvis nævne, at plottets tre hovedspor: Opgøret med Benito, den unge pakistanske kvinde og noget med islam, æresdrab og indoktrinering og tvillingedelen ikke rigtig kommer til at hænge sammen. Det virker som om, Lagercrantz, i sine bestræbelser på at skabe en indviklet intrige, har mistet grebet undervejs. Spændingen fejler dog ikke noget, og kommende fortsættelser skal være mere end velkomne.