Anmeldelse
Manden der reddede verden af Øjvind Kyrø
- Log ind for at skrive kommentarer
Journalist og forfatter Øjvind Kyrø er faldet over den spektakulære historie om russeren Stanislav Petrov, der i 1983 reddede verden fra den altødelæggende atomkrig.
Der er talt og skrevet meget om Cubakrisen - de fatale tretten dage i oktober 1962, hvor USA og USSR var tæt på at starte en atomkrig - men der er ikke mange, der har hørt om den 26. september 1983. Den kolde krig er her i midt firserne på sit højeste med Ronald Reagan som præsident i USA og Jurij Andropov som generalsekretær for kommunistpartiet i USSR. De to supermagter kører et benhårdt våbenkapløb, og både USA og USSR har på dette tidspunkt atomvåben nok til at ødelægge jordens overflade flere tusinde gange. Ingen af de to statsledere ønsker en atomkrig, da de er klar over konsekvenserne. Der hersker imidlertid en udbredt paranoia hos begge supermagter, og man tror på terrorbalancen som en slags gensidig forsikring. Denne logik fik forkortelsen MAD (Mutural Assured Destruction) – gensidig garanteret ødelæggelse.
På den superhemmelige varslingsstation Serpukhov-15, kaldet Systemet, er oberst Stanislav Petrov på vagt natten mellem den 25. og den 26. september 1983, da signalet START ses på radaren. START betyder, at USA har sendt atommissiler mod USSR, og at Petrov i den givne situation straks skal advisere Jurij Andropov, som kan give signalet til, at USSR skal sende atommissiler mod USA. Petrov tøver dog, selv om signalet ikke lader megen tvivl tilbage, for et eller andet siger ham, at der kan være tale om en fejl. Tre gange går alarmen, uden at han gør noget. Så stopper den. Næste dag rapporterer Petrov hændelsen, og hans kolleger forventer, at han får en medalje, hvilket dog langt fra sker. I stedet tilbageholdes Petrov, der får en anmærkning for ikke at have ført journal under forløbet. I USSR kan systemet ikke fejle. Når nogen senere spørger, hvad han gjorde, kan han kun svare: Intet!
Petrov får et andet arbejde, og da han tidligt går på pension, får han, hvad de svarer til 1500 kr. at leve for om måneden. Han hutler sig mere og mere alkoholiseret igennem tilværelsen, da den danske journalist Anna Libak i 2004 finder frem til ham. Hun skriver hans historie, og verden får øjnene op for hans dåd. Han bliver hyldet af fredsbevægelserne og bliver fløjet til USA, hvor han taler med ”den gamle fjende”. Her i 2013 modtog han 73 år gammel Dresden Fredsprisen for at have forhindret en atomkrig.
Det er en fantastisk og meget spændende historie, som Øjvind Kyrø fortæller. Bogen veksler mellem faktuelle, historiske kapitler og kapitler, der fortæller Petrovs historie. Når jeg læser bogen, undrer det mig, at jeg aldrig tidligere har hørt om denne hændelse, og jeg tænker på, hvor skræmmende tæt verden har været på den store katastrofe.
Bogen giver et let forståeligt overblik over den kolde krig og glimrende portrætter af de forskellige ledere i USA og USSR. Specielt beskrivelsen af Ronald Reagan er meget interessant. Jeg kunne dog have ønsket, at bogen havde været trykt i en bedre kvalitet, da de fotografier, der er med i bogen, desværre er meget utydelige.
- Log ind for at skrive kommentarer
Journalist og forfatter Øjvind Kyrø er faldet over den spektakulære historie om russeren Stanislav Petrov, der i 1983 reddede verden fra den altødelæggende atomkrig.
Der er talt og skrevet meget om Cubakrisen - de fatale tretten dage i oktober 1962, hvor USA og USSR var tæt på at starte en atomkrig - men der er ikke mange, der har hørt om den 26. september 1983. Den kolde krig er her i midt firserne på sit højeste med Ronald Reagan som præsident i USA og Jurij Andropov som generalsekretær for kommunistpartiet i USSR. De to supermagter kører et benhårdt våbenkapløb, og både USA og USSR har på dette tidspunkt atomvåben nok til at ødelægge jordens overflade flere tusinde gange. Ingen af de to statsledere ønsker en atomkrig, da de er klar over konsekvenserne. Der hersker imidlertid en udbredt paranoia hos begge supermagter, og man tror på terrorbalancen som en slags gensidig forsikring. Denne logik fik forkortelsen MAD (Mutural Assured Destruction) – gensidig garanteret ødelæggelse.
På den superhemmelige varslingsstation Serpukhov-15, kaldet Systemet, er oberst Stanislav Petrov på vagt natten mellem den 25. og den 26. september 1983, da signalet START ses på radaren. START betyder, at USA har sendt atommissiler mod USSR, og at Petrov i den givne situation straks skal advisere Jurij Andropov, som kan give signalet til, at USSR skal sende atommissiler mod USA. Petrov tøver dog, selv om signalet ikke lader megen tvivl tilbage, for et eller andet siger ham, at der kan være tale om en fejl. Tre gange går alarmen, uden at han gør noget. Så stopper den. Næste dag rapporterer Petrov hændelsen, og hans kolleger forventer, at han får en medalje, hvilket dog langt fra sker. I stedet tilbageholdes Petrov, der får en anmærkning for ikke at have ført journal under forløbet. I USSR kan systemet ikke fejle. Når nogen senere spørger, hvad han gjorde, kan han kun svare: Intet!
Petrov får et andet arbejde, og da han tidligt går på pension, får han, hvad de svarer til 1500 kr. at leve for om måneden. Han hutler sig mere og mere alkoholiseret igennem tilværelsen, da den danske journalist Anna Libak i 2004 finder frem til ham. Hun skriver hans historie, og verden får øjnene op for hans dåd. Han bliver hyldet af fredsbevægelserne og bliver fløjet til USA, hvor han taler med ”den gamle fjende”. Her i 2013 modtog han 73 år gammel Dresden Fredsprisen for at have forhindret en atomkrig.
Det er en fantastisk og meget spændende historie, som Øjvind Kyrø fortæller. Bogen veksler mellem faktuelle, historiske kapitler og kapitler, der fortæller Petrovs historie. Når jeg læser bogen, undrer det mig, at jeg aldrig tidligere har hørt om denne hændelse, og jeg tænker på, hvor skræmmende tæt verden har været på den store katastrofe.
Bogen giver et let forståeligt overblik over den kolde krig og glimrende portrætter af de forskellige ledere i USA og USSR. Specielt beskrivelsen af Ronald Reagan er meget interessant. Jeg kunne dog have ønsket, at bogen havde været trykt i en bedre kvalitet, da de fotografier, der er med i bogen, desværre er meget utydelige.
Kommentarer