Anmeldelse
Manden, der overlevede sin skæbne af Nina Bjørneboe
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bogen er et omfattende og personligt forsvar for en skarp og kontroversiel kulturpersonlighed, der virkede i første halvdel af forrige århundrede og i dag kun er kendt af få.
Dette er et con amore værk. Bogen udkom første gang i 1981, men er nu blevet udvidet og revideret. Nina Bjørneboe har beskæftiget sig med Harald Nielsen i over 50 år, og hun har et indgående kendskab til hans værker og de litterære strømninger og andre forhold i hans samtid. Langt hen ad vejen er hun enig i hans holdninger, som hun kommenterer og belyser med mange citater fra hans skrifter. Hun tegner et portræt af en blændende litteraturkritiker og en frygtløs og polemisk samfundsrevser, men også af en kantet og besværlig person, der ikke kendte til diplomatiets kunst, og som i nogle tilfælde kom helt på afveje. En stejl og kompromisløs kulturpersonlighed, der uanset omkostningerne blev ved med at ytre sig til det sidste.
Som uægte søn af en tjenestepige og en velhavende proprietær måtte Harald Nielsen kæmpe sig frem til en akademisk karriere. De første mange år var han en feteret kulturpersonlighed, der foldede sig ud som dybdeborende litteraturkritiker i en lang række bøger og artikler og som en skarp samfundsrevser tilknyttet forskellige blade. Han fik desuden betydning som nationalkonservativ tænker. Han var kritisk over for mangt og meget i samtiden, bl.a. kvindesagen, parlamentarismen og højskolebevægelsen. Som tilhænger af nationalstaten og et stærkt forsvar vendte han sig desuden mod selveste Georg Brandes og kulturradikalismen, og han veg ikke tilbage for at kritisere Brandes værker som videnskabeligt uvederhæftige.
Hans kompromisløse synspunkter skaffede ham fjender, men først under besættelsen blev han helt udstødt af det kulturelle parnas. At han både under og efter besættelsen holdt fast i sin billigelse af samarbejdspolitikken og sin kritik af modstandsbevægelsen var hans soleklare ret. Det fremgår af bogen, at han på ingen måde kan kaldes nazist, selv om han så et genetableret Tyskland som en vigtig del af et europæisk bolværk mod bolsjevismen. Med sin dårligt timede kritik af jøderne, der smager stærkt af antisemitisme, kørte han derimod helt af sporet og begik socialt selvmord. Han endte som en tragisk skikkelse helt uden indflydelse.
Forlaget har ikke sparet på layoutet, der er meget indbydende. Som det fremgår af forordet, er der ikke tale om et videnskabeligt værk. Med sit indgående kendskab til Harald Nielsen og hans samtid har forfatteren ydet et betydeligt bidrag for at udbrede kendskabet til ham. Selv om bogen ikke er svær at læse, vil detaljerigdommen og omfanget nok begrænse interessen til fagfolk og konservative kredse. Om Harald Nielsens meget personlige nationalkonservatisme ligefrem formår at puste nyt liv i det skrantende Konservative Parti må tiden vise, men hans force var først og fremmest at kritisere ideologierne og ikke at skabe en ny.
Oprindeligt skrevet af lenejensen, Litteratursiden.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bogen er et omfattende og personligt forsvar for en skarp og kontroversiel kulturpersonlighed, der virkede i første halvdel af forrige århundrede og i dag kun er kendt af få.
Dette er et con amore værk. Bogen udkom første gang i 1981, men er nu blevet udvidet og revideret. Nina Bjørneboe har beskæftiget sig med Harald Nielsen i over 50 år, og hun har et indgående kendskab til hans værker og de litterære strømninger og andre forhold i hans samtid. Langt hen ad vejen er hun enig i hans holdninger, som hun kommenterer og belyser med mange citater fra hans skrifter. Hun tegner et portræt af en blændende litteraturkritiker og en frygtløs og polemisk samfundsrevser, men også af en kantet og besværlig person, der ikke kendte til diplomatiets kunst, og som i nogle tilfælde kom helt på afveje. En stejl og kompromisløs kulturpersonlighed, der uanset omkostningerne blev ved med at ytre sig til det sidste.
Som uægte søn af en tjenestepige og en velhavende proprietær måtte Harald Nielsen kæmpe sig frem til en akademisk karriere. De første mange år var han en feteret kulturpersonlighed, der foldede sig ud som dybdeborende litteraturkritiker i en lang række bøger og artikler og som en skarp samfundsrevser tilknyttet forskellige blade. Han fik desuden betydning som nationalkonservativ tænker. Han var kritisk over for mangt og meget i samtiden, bl.a. kvindesagen, parlamentarismen og højskolebevægelsen. Som tilhænger af nationalstaten og et stærkt forsvar vendte han sig desuden mod selveste Georg Brandes og kulturradikalismen, og han veg ikke tilbage for at kritisere Brandes værker som videnskabeligt uvederhæftige.
Hans kompromisløse synspunkter skaffede ham fjender, men først under besættelsen blev han helt udstødt af det kulturelle parnas. At han både under og efter besættelsen holdt fast i sin billigelse af samarbejdspolitikken og sin kritik af modstandsbevægelsen var hans soleklare ret. Det fremgår af bogen, at han på ingen måde kan kaldes nazist, selv om han så et genetableret Tyskland som en vigtig del af et europæisk bolværk mod bolsjevismen. Med sin dårligt timede kritik af jøderne, der smager stærkt af antisemitisme, kørte han derimod helt af sporet og begik socialt selvmord. Han endte som en tragisk skikkelse helt uden indflydelse.
Forlaget har ikke sparet på layoutet, der er meget indbydende. Som det fremgår af forordet, er der ikke tale om et videnskabeligt værk. Med sit indgående kendskab til Harald Nielsen og hans samtid har forfatteren ydet et betydeligt bidrag for at udbrede kendskabet til ham. Selv om bogen ikke er svær at læse, vil detaljerigdommen og omfanget nok begrænse interessen til fagfolk og konservative kredse. Om Harald Nielsens meget personlige nationalkonservatisme ligefrem formår at puste nyt liv i det skrantende Konservative Parti må tiden vise, men hans force var først og fremmest at kritisere ideologierne og ikke at skabe en ny.
Oprindeligt skrevet af lenejensen, Litteratursiden.
Kommentarer