Anmeldelse
Mand på vej af Lars Røn
- Log ind for at skrive kommentarer
Kropsterapi, svedehytter og elefantøl - eller hvordan man bliver en rigtig mand!
Anbefalet af bibliotekar Jette S. F. Holst, Horsens Bibliotek
Jeg må hellere med det samme indrømme, at jeg ikke lige var målgruppen for denne roman. Mand på vej bliver på bagsiden beskrevet som ”en veloplagt satire om mænd og deres følelser”, og jeg tror simpelthen ikke helt, at jeg fattede, hvornår Lars Røn var satirisk.
Dart Kühling er arbejdsløs, men kalder sig selv for musiker - hvad han da også er, bare ikke nok til at leve af det. I romanens begyndelse er han lige blevet forladt af kæresten, og nu er han dybt ulykkelig og leder bare efter en ny kæreste. For Dart kan ikke lide at være ensom, selvom han ofte holder af at være alene.
Darts bedste ven er Tjørner, og det er gennem ham, Dart møder sin nye kæreste, Kappa. Hun er alenemor til to børn, og selvom Dart er vild med at dyrke sex med Kappa, så bryder han sig overhovedet ikke om børn, så nu begynder en linedans, hvor han får så meget sex og så lidt ansvar som muligt.
Da Dart også har problemer med sine forældre og generelt har det utroligt svært med sine følelser, begynder han - modvilligt - i forskellige former for terapi: svedehytter, mandekurser og kropsterapi for bare at nævne nogen. Og til sidst - ja, så er Dart blevet en rigtig mand!
Lars Røn skriver egentlig udmærket. Jeg kunne bare slet ikke leve mig ind i Darts person og havde meget lidt sympati med hans bestræbelser for at undgå alt, der minder om ansvar. For det er jo ok ikke at kunne lide børn. Men så er det bare ikke ok at gå ind i et forhold til en enlig mor.
Jeg havde også indimellem på fornemmelsen, at Lars Røn lader Dart udleve Røns egne seksuelle fantasier, for her i romanen er kvinderne mere end villige - hele tiden og uden forpligtelser, og de deler gladeligt deres mand med alle andre.
Mest sympatisk er Dart, når han spiller. Så skinner Lars Røns egen glæde ved musik tydeligt igennem. Og lidt morsomt er det da også at læse om Darts møde med Talking-Stick-tid og Powerstave.
Men generelt må jeg sige, at jeg ikke kunne leve mig helt ind i ”Mand på vej”. Så er jeg mere til Keld Conradsen: ”Småfisk og guldmakreller”, Jacob Weinreich: ”Anfield Road” og Nick Hornby: ”Omkring en dreng”.
Røn, Lars: Mand på vej. Borgen, 2002. - 135 sider.
Links:
Forfatterportræt af Lars Røn
Litteraturlister:
Mænd om mænd
Dagens mand : om antihelte og andre skæve eksistenser
Lån bogen på 
- Log ind for at skrive kommentarer
Kropsterapi, svedehytter og elefantøl - eller hvordan man bliver en rigtig mand!
Anbefalet af bibliotekar Jette S. F. Holst, Horsens Bibliotek
Jeg må hellere med det samme indrømme, at jeg ikke lige var målgruppen for denne roman. Mand på vej bliver på bagsiden beskrevet som ”en veloplagt satire om mænd og deres følelser”, og jeg tror simpelthen ikke helt, at jeg fattede, hvornår Lars Røn var satirisk.
Dart Kühling er arbejdsløs, men kalder sig selv for musiker - hvad han da også er, bare ikke nok til at leve af det. I romanens begyndelse er han lige blevet forladt af kæresten, og nu er han dybt ulykkelig og leder bare efter en ny kæreste. For Dart kan ikke lide at være ensom, selvom han ofte holder af at være alene.
Darts bedste ven er Tjørner, og det er gennem ham, Dart møder sin nye kæreste, Kappa. Hun er alenemor til to børn, og selvom Dart er vild med at dyrke sex med Kappa, så bryder han sig overhovedet ikke om børn, så nu begynder en linedans, hvor han får så meget sex og så lidt ansvar som muligt.
Da Dart også har problemer med sine forældre og generelt har det utroligt svært med sine følelser, begynder han - modvilligt - i forskellige former for terapi: svedehytter, mandekurser og kropsterapi for bare at nævne nogen. Og til sidst - ja, så er Dart blevet en rigtig mand!
Lars Røn skriver egentlig udmærket. Jeg kunne bare slet ikke leve mig ind i Darts person og havde meget lidt sympati med hans bestræbelser for at undgå alt, der minder om ansvar. For det er jo ok ikke at kunne lide børn. Men så er det bare ikke ok at gå ind i et forhold til en enlig mor.
Jeg havde også indimellem på fornemmelsen, at Lars Røn lader Dart udleve Røns egne seksuelle fantasier, for her i romanen er kvinderne mere end villige - hele tiden og uden forpligtelser, og de deler gladeligt deres mand med alle andre.
Mest sympatisk er Dart, når han spiller. Så skinner Lars Røns egen glæde ved musik tydeligt igennem. Og lidt morsomt er det da også at læse om Darts møde med Talking-Stick-tid og Powerstave.
Men generelt må jeg sige, at jeg ikke kunne leve mig helt ind i ”Mand på vej”. Så er jeg mere til Keld Conradsen: ”Småfisk og guldmakreller”, Jacob Weinreich: ”Anfield Road” og Nick Hornby: ”Omkring en dreng”.
Røn, Lars: Mand på vej. Borgen, 2002. - 135 sider.
Links:
Forfatterportræt af Lars Røn
Litteraturlister:
Mænd om mænd
Dagens mand : om antihelte og andre skæve eksistenser
Lån bogen på
Kommentarer