Humoristisk og rørende lille historie. Katteelskere vil naturligvis elske bogen, men også andre vil føle sig godt underholdt.
Nils Uddenberg er blandt meget andet psykiater og forfatter til temmelig mange alvorlige fagbøger, men i denne bog er han først og fremmest en ældre mand, der for første gang i sit voksne liv bliver katteejer. Det er mødet med den lille kat Mis, og hvordan det selvstændige kattedyr ændrer forfatterens og hans kones liv, der udgør kernen i fortællingen. Ud over livet og hverdagsoplevelserne med Mis bliver der i bogen også plads til både filosofiske og psykologiske betragtninger omkring katte og deres natur. Den lille historie får mig til at tænke på historien om bibliotekskatten Dewey, men også på katten i ’En mand der hedder Ove’ og faktisk også på historierne om Peddersen og Findus.
Historien er temmelig hurtigt fortalt. En dag begynder en lille herreløs kat at sidde på forfatterens rækværk. Den bor tilsyneladende i hans haveskur, og ingen i kvarteret kender til katten.
Forsigtig, men sikkert, spadserer den ind i hans liv, selvom han aldrig havde tænkt sig at skulle have husdyr. Mis bliver efterhånden en fast del af ægteparrets tilværelse, og snart flytter den ind i selve huset. Den bliver både neutraliseret og chippet, og forbavsende hurtigt bliver katten en uundværlig del af dagligdagen i huset.
Nils Uddenberg har skrevet en letlæst og meget charmerende bog, hvor han dels beskriver sine oplevelser med katten, og dels filosoferer over kattens opførsel og sine egne reaktioner.
Forfatteren beskriver muntert, hvordan han bliver manipuleret af det lille elskelige dyr, der jo som bekendt er sin egen. Ikke-katteejere tror ofte, at katte ikke forstår, hvad mennesker siger og gør, men sådan er det overhovedet ikke. Katte forstår ikke, hvorfor de skal gøre, hvad mennesker siger, og det er jo en helt anden sag.
Med sin baggrund som psykiater forsøger forfatteren at fordybe sig i kattens sjæleliv. Har den humor? Er det overhovedet rimeligt at tilskrive katte følelser? Og kan en kat overhovedet tænke længere end til de umiddelbare behov som mad og søvn og sådan noget.
Som katteejer må man naturligvis overgive sig fuldt og helt. Der er rigtig mange fine og præcise iagttagelser i bogen, som man sagtens kan forstå og genkende, men i virkeligheden burde alle andre faktisk også give denne bog en chance. Det er slet og ret en rigtig fin lille læseoplevelse, som kun bliver endnu bedre af Ane Gustavssons uimodståelige illustrationer.
Kommentarer