Anmeldelse
Man skal gøre en forskel af Kai Vittrup & Andreas Fugl Thøgersen
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogens egentlige kerne er Kai Vittrups dagbogsnotater fra det halve år, han tilbragte i Basra i det sydlige Irak, et af de allerhedeste steder i landet
Chefpolitiinspektør Kai Vittrup har aldrig været tilfreds med bare at blive i den vante gænge. Foruden at have stået i spidsen for flere markante politiopgaver her i landet har han været udstationeret i verdens brændpunkter. Her har han gjort en forskel.
'Den skal handle om mennesker', eller også lyder ønsket: 'Den skal handle om noget, der rigtigt er sket'. For de læsere, der kunne have formuleret ovenstående krav, vil denne bog være et fund.
En skribent, Andreas Fugl Thøgersen, kunne se, hvilken god historie chefpolitiinspektør Kai Vittrup kan fortælle. Det var ikke engang kun de gode og spændende ting, som han har oplevet; det drejer sig også om, hvordan en personlighed med en enestående udstråling ER en god historie i sig selv.
Bogens egentlige kerne er Kai Vittrups dagbogsnotater fra det halve år, han tilbragte i Basra i det sydlige Irak, et af de allerhedeste steder i landet. Her nåede han faktisk at gøre en forskel; sammen med sine medarbejdere fik han skubbet til en proces, der satte et uddannelses- og træningsprogram i gang for den irakiske politistyrke.
Her bliver ikke berettet så meget dramatisk eller etnisk interessant, ingen store armbevægelser. Bare helt stille og roligt, nærmest med lidt underspillet lune, hører vi om, hvor nemt man egentlig kunne gå hen og blive skudt dernede, sådan lidt ved en tilfældighed.
At virkeligheden så har indhentet Kai Vittrup og hans gode indsats i Basra, må vi her i oktober 04 erkende. P.t. har sikkerheden det ikke godt i Irak, men det ændrer ikke på, nærmest tværtimod, at det er en meget spændende bog. I andre af bogens afsnit interviewes Kai Vittrup, læseren ser den ranke skikkelse for sig, for ikke at tale om de gode brune øjne, der også møder én på omslaget.
Vi hører om hans jyske baggrund, om hans korte men vanskelige udstationeringer andre steder i klodens brændpunkter samt om hans hjemlige sikkerhedsopgaver.
Det er både en bog for dem, der sværger til biografier, og det er også en bog til de læsere, der elsker at læse om fjerne egne og tropernes svidende sol. Det hele fortælles ligefremt i en befriende lavmælt og selvironisk tone. Og hvordan var det lige, at chefpolitiinspektøren fik sine sidste-øjebliks-informationer, da han fx skulle til Østtimor? Han gik da på biblioteket!
People's Press, 2004. 253 sider. Kr 249,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogens egentlige kerne er Kai Vittrups dagbogsnotater fra det halve år, han tilbragte i Basra i det sydlige Irak, et af de allerhedeste steder i landet
Chefpolitiinspektør Kai Vittrup har aldrig været tilfreds med bare at blive i den vante gænge. Foruden at have stået i spidsen for flere markante politiopgaver her i landet har han været udstationeret i verdens brændpunkter. Her har han gjort en forskel.
'Den skal handle om mennesker', eller også lyder ønsket: 'Den skal handle om noget, der rigtigt er sket'. For de læsere, der kunne have formuleret ovenstående krav, vil denne bog være et fund.
En skribent, Andreas Fugl Thøgersen, kunne se, hvilken god historie chefpolitiinspektør Kai Vittrup kan fortælle. Det var ikke engang kun de gode og spændende ting, som han har oplevet; det drejer sig også om, hvordan en personlighed med en enestående udstråling ER en god historie i sig selv.
Bogens egentlige kerne er Kai Vittrups dagbogsnotater fra det halve år, han tilbragte i Basra i det sydlige Irak, et af de allerhedeste steder i landet. Her nåede han faktisk at gøre en forskel; sammen med sine medarbejdere fik han skubbet til en proces, der satte et uddannelses- og træningsprogram i gang for den irakiske politistyrke.
Her bliver ikke berettet så meget dramatisk eller etnisk interessant, ingen store armbevægelser. Bare helt stille og roligt, nærmest med lidt underspillet lune, hører vi om, hvor nemt man egentlig kunne gå hen og blive skudt dernede, sådan lidt ved en tilfældighed.
At virkeligheden så har indhentet Kai Vittrup og hans gode indsats i Basra, må vi her i oktober 04 erkende. P.t. har sikkerheden det ikke godt i Irak, men det ændrer ikke på, nærmest tværtimod, at det er en meget spændende bog. I andre af bogens afsnit interviewes Kai Vittrup, læseren ser den ranke skikkelse for sig, for ikke at tale om de gode brune øjne, der også møder én på omslaget.
Vi hører om hans jyske baggrund, om hans korte men vanskelige udstationeringer andre steder i klodens brændpunkter samt om hans hjemlige sikkerhedsopgaver.
Det er både en bog for dem, der sværger til biografier, og det er også en bog til de læsere, der elsker at læse om fjerne egne og tropernes svidende sol. Det hele fortælles ligefremt i en befriende lavmælt og selvironisk tone. Og hvordan var det lige, at chefpolitiinspektøren fik sine sidste-øjebliks-informationer, da han fx skulle til Østtimor? Han gik da på biblioteket!
People's Press, 2004. 253 sider. Kr 249,-
Kommentarer