Impressionistisk billede i bogformat af Amsterdam anno 1664. Den handler nok om død og drama, men er i endnu højere grad en fortælling mættet med farver, lys, strukturer og fornemmelser.
Plottets konkrete udgangspunkt i denne historie er to tegninger, som Rembrandt lavede af en henrettet morderske. Liget var ”udstillet” på galgepladsen sammen med den økse, hun brugte til at slå sin udlejer ihjel med. For at få alle detaljer med blev pigen ikke hængt men stranguleret, og ifølge historien optog metoden dommerne ret meget. De to billeder hænger på Metropolitan Museum of Art i New York, og motivet blev identificeret i 1969.
Af ekstra interesse for en dansk læser er, at pigen på billedet var dansk, 18 år og hed Elsje Christiaens (hed hun mon Else Christiansen?). Hun drog fra Aarhus for at søge lykken og nærmere betegnet sin halvsøster, der var taget til, hvad Elsje troede var lykkens by, Amsterdam. I Amsterdam har pesten netop hærget, og en gammel mand har mistet sin elskede noget yngre kone til sygdommen. Han er ikke underligt meget trist, desuden personligt konkurs, og fogeden har hentet næsten alt.
I fortællingen bliver han kun kaldt maleren, men vi er klar over, at det er Rembrandt, vi har foran os. Han er trods sit vemod dog ret uforfærdet, og han lever nu for at skildre farver og lys på den specielle måde, som han nu kan. Streg, form, lys og mørke, som der står i bogen, er den verden, han ser. Og ingen har kunnet give ham ordrer om hvad- og hvordan, han skal male, måske en af grundene til de økonomiske problemer.
Vi oplever sammen med den alvidende fortæller Elsjes færd mod sin død. Sejlturen, hvor hun ”iser inde” på Sprogø, er både spændende og farverig. Det lyder som en frygtelig kliche, men som alt andet i bogen er det skildret, så læseren føler, ser og mærker. Billederne på ens indre lærred er ikke så skarpe i konturerne, men de gør ikke desto mindre stort indtryk. Foruden et tegne et portræt af en maler, som blev verdens kultureje, tegner den også et portræt af Amsterdam. Begge portrætter er smukke billeder bogstaveligt talt med mange farvetoner. At unge, danske Elsje også fik lov til at optræde på scenen, er en fin ekstragevinst.
Kommentarer