Anmeldelse
Majorens sidste forelskelse af Helen Simonson
Med den typiske engelske landsby som scene leverer den debuterende forfatter en helt igennem fremragende og velskrevet historie om den sene kærlighed, livets værdier og døden.
Den pensionerede 68-årige major Ernest Pettigrew lever efter sin kones død et stille liv efter de normer som engelske gentlemen har gjort det i generationer før ham: Ære, pligt og anstændighed uden at blive for dybt involveret i beboerne omkring ham. Han sætter pris på bøger, sin have, lidt golf og spadsereture i det omgivende landskab.
Hans yngre brors død sætter imidlertid gang i majorens følelsesliv, og et totalt uventet venskab med byens pakistanske købmand Mrs. Jasmina Ali vokser ud af sorgen.
Mrs. Ali er ligeledes alene efter sin mands død, og selvom de to har kendt hinanden i årevis gennem butikken, opdager de pludselig, at de har fælles interesser i at diskutere litteratur, gå ture og nyde en god kop te. Deres venskab udvikler sig snart til noget mere og dybere, men hvordan vil den forstokkede og konservative landsby tage imod et så umage upassende forhold? Selvom Mrs. Ali har været i landsbyen i mange år, bliver hun stadig betragtet som den fremmede og så oven i købet med en anden hudfarve og religion. Fordommene, racismen og fordømmelsen blomstrer frem, så alle odds synes at være imod deres forhold.
Uanset hvilken type bøger, man plejer at læse, eller man læser måske ikke særlig meget, så bør man unde sig at give denne bog en chance.
Det er slet og ret en af de virkelig store læseoplevelser. Historien er vidunderlig, sproget er poetisk og nærmest lyrisk, personskildringerne går rent ind, og endelig er beskrivelserne af Edgecome St. Mary og byens mennesker ramt lige på kornet, nærmest maleriske og billedskabende og serveret med en god portion humor og ironi.
Man kender menneskerne og den lille by fra tv-serier, som f.eks. Barnaby, og selvom bogen overhovedet ikke er en krimi, ville det givet kunne blive til en fantastisk film, hvis nogen skulle komme på den gode idé.
Bogen spiller på hele følelsesregisteret, og ud over at man bliver særdeles godt underholdt, så giver indholdet også rigelig mulighed for eftertænksomhed og selvransagelse
Med den typiske engelske landsby som scene leverer den debuterende forfatter en helt igennem fremragende og velskrevet historie om den sene kærlighed, livets værdier og døden.
Den pensionerede 68-årige major Ernest Pettigrew lever efter sin kones død et stille liv efter de normer som engelske gentlemen har gjort det i generationer før ham: Ære, pligt og anstændighed uden at blive for dybt involveret i beboerne omkring ham. Han sætter pris på bøger, sin have, lidt golf og spadsereture i det omgivende landskab.
Hans yngre brors død sætter imidlertid gang i majorens følelsesliv, og et totalt uventet venskab med byens pakistanske købmand Mrs. Jasmina Ali vokser ud af sorgen.
Mrs. Ali er ligeledes alene efter sin mands død, og selvom de to har kendt hinanden i årevis gennem butikken, opdager de pludselig, at de har fælles interesser i at diskutere litteratur, gå ture og nyde en god kop te. Deres venskab udvikler sig snart til noget mere og dybere, men hvordan vil den forstokkede og konservative landsby tage imod et så umage upassende forhold? Selvom Mrs. Ali har været i landsbyen i mange år, bliver hun stadig betragtet som den fremmede og så oven i købet med en anden hudfarve og religion. Fordommene, racismen og fordømmelsen blomstrer frem, så alle odds synes at være imod deres forhold.
Uanset hvilken type bøger, man plejer at læse, eller man læser måske ikke særlig meget, så bør man unde sig at give denne bog en chance.
Det er slet og ret en af de virkelig store læseoplevelser. Historien er vidunderlig, sproget er poetisk og nærmest lyrisk, personskildringerne går rent ind, og endelig er beskrivelserne af Edgecome St. Mary og byens mennesker ramt lige på kornet, nærmest maleriske og billedskabende og serveret med en god portion humor og ironi.
Man kender menneskerne og den lille by fra tv-serier, som f.eks. Barnaby, og selvom bogen overhovedet ikke er en krimi, ville det givet kunne blive til en fantastisk film, hvis nogen skulle komme på den gode idé.
Bogen spiller på hele følelsesregisteret, og ud over at man bliver særdeles godt underholdt, så giver indholdet også rigelig mulighed for eftertænksomhed og selvransagelse
Kommentarer