Anmeldelse
Mænd & får af Davide Enia
- Log ind for at skrive kommentarer
Til læsere der har lyst til en koncentreret og gribende læseoplevelse og til dejlige italienske opskrifter, der er strøet med rund hånd ud over teksten.
Ciro var kurer i de italienske bjerge under 2. verdenskrig. Han har fortalt sine historier mange gange for familien under søndagsmiddagen. Nu formidler hans barnebarn Giovanni den beretning, som de alle nærmest kan udenad. Det kunne bedstefar Ciro også. Han kunne fortælle om frygtelige grusomheder, strabadser, død og lidelser. Men også om kærlighed og uendelig omsorg. Den omsorg der ligger i at lave god mad til hinanden. Dejlige italienske madopskrifter er nemlig strøet med rund hånd ud over teksten. Og ikke uden formål, for de indtager en meget stor og markant rolle i folks liv. Der er også plads til en lille visit tilbage i den romerske oldtid.
Det er en smuk og gribende lille historie. Særligt da Ciro kommer til Rom på sin sidste mission og møder Elsa, som bliver hans store kærlighed. De svøber samtalen om mad omkring sig som en beskyttelse og overlever også ved hjælp af snilde og madopskrifter.
Barnebarnet og fortælleren Giovanni er på slankekur, den stakkel, men da han skal fri til sin kæreste, skal det naturligvis hægtes op på mad. Mad og kærlighed og omsorg er faktisk flere og vigtige sider af samme sag - husk det! I de snapshots vi oplever fra et felttog fra Romerrigets tid handler det faktisk også om omsorg. Sådan tillader jeg mig i hvert fald at forstå dem.
Og fårene, hvor kommer de ind i billedet? Ja, noget må jeg overlade til de kommende læsere af denne lille og meget indtagende bog.
- Log ind for at skrive kommentarer
Til læsere der har lyst til en koncentreret og gribende læseoplevelse og til dejlige italienske opskrifter, der er strøet med rund hånd ud over teksten.
Ciro var kurer i de italienske bjerge under 2. verdenskrig. Han har fortalt sine historier mange gange for familien under søndagsmiddagen. Nu formidler hans barnebarn Giovanni den beretning, som de alle nærmest kan udenad. Det kunne bedstefar Ciro også. Han kunne fortælle om frygtelige grusomheder, strabadser, død og lidelser. Men også om kærlighed og uendelig omsorg. Den omsorg der ligger i at lave god mad til hinanden. Dejlige italienske madopskrifter er nemlig strøet med rund hånd ud over teksten. Og ikke uden formål, for de indtager en meget stor og markant rolle i folks liv. Der er også plads til en lille visit tilbage i den romerske oldtid.
Det er en smuk og gribende lille historie. Særligt da Ciro kommer til Rom på sin sidste mission og møder Elsa, som bliver hans store kærlighed. De svøber samtalen om mad omkring sig som en beskyttelse og overlever også ved hjælp af snilde og madopskrifter.
Barnebarnet og fortælleren Giovanni er på slankekur, den stakkel, men da han skal fri til sin kæreste, skal det naturligvis hægtes op på mad. Mad og kærlighed og omsorg er faktisk flere og vigtige sider af samme sag - husk det! I de snapshots vi oplever fra et felttog fra Romerrigets tid handler det faktisk også om omsorg. Sådan tillader jeg mig i hvert fald at forstå dem.
Og fårene, hvor kommer de ind i billedet? Ja, noget må jeg overlade til de kommende læsere af denne lille og meget indtagende bog.
Kommentarer