Anmeldelse
Mælkebøttebarn i blomst af Tina Marie-Louise Campbell
- Log ind for at skrive kommentarer
Selvbiografisk beretning præget af alle de svigt og overgreb, forfatteren har været udsat for men også af hendes kamp for sin værdighed og for at holde humøret højt.
”Andre ser mælkebøtten som ukrudt. Jeg ser den som en sejlivet, smuk blomst, der kan komme op igennem de allermindste og hårdeste sprækker. Den har i virkeligheden alt imod sig, men formår alligevel at formere sig med ufortrøden styrke.”
Dan Turell havde engang en monolog om, at hvis man ikke syntes, livet var let for én, skulle man sammenligne sig med nogle andre og se på, at deres liv heller ikke var let. Én af dem, man passende kan sammenligne sig med, er Tina Marie-Louise Campbell. Hun har haft al den modgang i livet, som kunne få mange til helt at opgive, men det har Tina ikke gjort. Hun har kæmpet hele sit liv.
Født i en dysfunktionel familie, hvor moderen var bevægelseshæmmet efter en hjerneblødning ved sin fødsel og faderen var alkoholiker, hash-misbruger og psykisk ustabil. Tina selv blev født med en invaliderende gigtsygdom, som allerede prægede hendes barndom, og som er blevet en større og større belastning, efterhånden som hun er blevet ældre. Det har dog ikke forhindret Tina i at kaste sig ud i livet drevet af en naturlig nysgerrighed og tro på sig selv.
Tinas beretning er i høj grad præget af alle de svigt og overgreb, hun har været udsat for gennem barne- og ungdomsårene, men også af hendes kamp for sin værdighed og for at holde humøret højt. Tina er ikke en handicappet men en person, som har nogle sygdomme, der sætter nogle begrænsninger. Med sig i bagagen har hun hele tiden haft sin tro, og den har hjulpet hende mange gange. Det er imponerende, hvor meget Tina har overkommet på trods af sine sygdomme. Jeg kan af mange ting nævne uddannelse, kærester, undervisning af flygtninge og formandskabet for FNUG (Foreningen for Unge med Gigt)
Bogen er oprindeligt blevet til som et terapeutisk redskab for at få alle de grimme ting ud af hovedet og ned på papiret i stedet. Startskuddet kom, da en veninde forærede Tina en notesbog. Det er så blevet til næsten 300 siders erindringsstof om stort og småt i hendes liv.
Det eneste, jeg kan indvende, er, at bogen ville have haft godt af en redaktionel bearbejdning og lidt mere korrekturlæsning samt lidt sproglige justeringer nogle steder. Det ville have klædt den at få ordnet stoffet i nogle temaer, som kunne have gjort historien mere overskuelig og have bundet forskellige løse ender sammen. Bogen let at læse, og sproget er ligefremt og mange steder ret talesprogsagtigt. Det kan ind imellem gøre det lidt anstrengende.
På trods af det kan jeg godt anbefale bogen som en lille øjenåbner for os alle. Tina er et eksempel på, at man ikke bare skal give op men blive ved med at kæmpe.
Originally published by erlinglykke, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Selvbiografisk beretning præget af alle de svigt og overgreb, forfatteren har været udsat for men også af hendes kamp for sin værdighed og for at holde humøret højt.
”Andre ser mælkebøtten som ukrudt. Jeg ser den som en sejlivet, smuk blomst, der kan komme op igennem de allermindste og hårdeste sprækker. Den har i virkeligheden alt imod sig, men formår alligevel at formere sig med ufortrøden styrke.”
Dan Turell havde engang en monolog om, at hvis man ikke syntes, livet var let for én, skulle man sammenligne sig med nogle andre og se på, at deres liv heller ikke var let. Én af dem, man passende kan sammenligne sig med, er Tina Marie-Louise Campbell. Hun har haft al den modgang i livet, som kunne få mange til helt at opgive, men det har Tina ikke gjort. Hun har kæmpet hele sit liv.
Født i en dysfunktionel familie, hvor moderen var bevægelseshæmmet efter en hjerneblødning ved sin fødsel og faderen var alkoholiker, hash-misbruger og psykisk ustabil. Tina selv blev født med en invaliderende gigtsygdom, som allerede prægede hendes barndom, og som er blevet en større og større belastning, efterhånden som hun er blevet ældre. Det har dog ikke forhindret Tina i at kaste sig ud i livet drevet af en naturlig nysgerrighed og tro på sig selv.
Tinas beretning er i høj grad præget af alle de svigt og overgreb, hun har været udsat for gennem barne- og ungdomsårene, men også af hendes kamp for sin værdighed og for at holde humøret højt. Tina er ikke en handicappet men en person, som har nogle sygdomme, der sætter nogle begrænsninger. Med sig i bagagen har hun hele tiden haft sin tro, og den har hjulpet hende mange gange. Det er imponerende, hvor meget Tina har overkommet på trods af sine sygdomme. Jeg kan af mange ting nævne uddannelse, kærester, undervisning af flygtninge og formandskabet for FNUG (Foreningen for Unge med Gigt)
Bogen er oprindeligt blevet til som et terapeutisk redskab for at få alle de grimme ting ud af hovedet og ned på papiret i stedet. Startskuddet kom, da en veninde forærede Tina en notesbog. Det er så blevet til næsten 300 siders erindringsstof om stort og småt i hendes liv.
Det eneste, jeg kan indvende, er, at bogen ville have haft godt af en redaktionel bearbejdning og lidt mere korrekturlæsning samt lidt sproglige justeringer nogle steder. Det ville have klædt den at få ordnet stoffet i nogle temaer, som kunne have gjort historien mere overskuelig og have bundet forskellige løse ender sammen. Bogen let at læse, og sproget er ligefremt og mange steder ret talesprogsagtigt. Det kan ind imellem gøre det lidt anstrengende.
På trods af det kan jeg godt anbefale bogen som en lille øjenåbner for os alle. Tina er et eksempel på, at man ikke bare skal give op men blive ved med at kæmpe.
Originally published by erlinglykke, Litteratursiden.
Kommentarer