Anmeldelse
Madrugada af Jan Mehlum
- Log ind for at skrive kommentarer
Sindssygt spændende asylkrimi om den iranske Jasmin, som ikke kan finde ro nogen steder.
Flugten fra styret i Iran er næsten umuligt for den unge kvinde, Jasmin. Hun lever i Norge under et andet navn, da hun lider af posttraumatisk stress og føler, at der hele tiden er nogen, som vil hende noget ondt. Gennem nogle venner kommer hun i kontakt med advokaten Svend Foyn.
Foyn beslutter sig for at forsøge at hjælpe hende, efter at hun har fået afslag på sin asylansøgning. Men da der er noget, som hun ikke fortæller, bliver sagen ved med at gå i hårdknude. Da hun pludselig forsvinder, får Foyn indsigt i, hvordan asylansøgerne lever, og hvordan de bliver udnyttet af bolighajer og andre, der ser dem som en nem indtægtskilde og ikke som mennesker.
Madrugada er en sindssygt spændende roman. Man bliver totalt fanget af historien, som i virkeligheden er mange historier. Der er mange skæbner, men her er det især den måde, asylansøgerne misbruges på, der er i fokus. Man får god indsigt i det rådne miljø, som mange asylansøgere lever i, måske især dem, som ikke har fået asyl, og hvordan de bliver udnyttet og hele tiden må leve med angsten for at blive sendt til deres hjemland igen, og hvad det eventuelt vil medføre. De er hjælpeløse i et fremmed land, hvor de ikke kan kommunikere med nogen.
Også Foyn, som har det med at rode sig ud i problemer, enten personlige eller på sine klienters vegne, får vi godt belyst. Han bekymrer sig om sine klienter og går langt for at opnå retfærdighed. Dette er hans første sag med en asylansøger, og man er ikke i tvivl om, at han er forfatterens talerør. Man fornemmer hurtigt, at sympatien er hos de gode, mens de onde udstilles, som om de er mindre begavede.
Romanen er Mehlums tredje på dansk. Han skriver socialrealistiske romaner, og han gør det godt. Han formår at holde læseren fanget hele vejen, og på trods af de mange historier samles det hele fint til en helhed til sidst. Selv om det er en fremragende krimi, forstyrres læsningen en del af taste- eller slåfejl, som tilsyneladende ikke er blevet rettet undervejs. Så i den retning er der plads til forbedring.
- Log ind for at skrive kommentarer
Sindssygt spændende asylkrimi om den iranske Jasmin, som ikke kan finde ro nogen steder.
Flugten fra styret i Iran er næsten umuligt for den unge kvinde, Jasmin. Hun lever i Norge under et andet navn, da hun lider af posttraumatisk stress og føler, at der hele tiden er nogen, som vil hende noget ondt. Gennem nogle venner kommer hun i kontakt med advokaten Svend Foyn.
Foyn beslutter sig for at forsøge at hjælpe hende, efter at hun har fået afslag på sin asylansøgning. Men da der er noget, som hun ikke fortæller, bliver sagen ved med at gå i hårdknude. Da hun pludselig forsvinder, får Foyn indsigt i, hvordan asylansøgerne lever, og hvordan de bliver udnyttet af bolighajer og andre, der ser dem som en nem indtægtskilde og ikke som mennesker.
Madrugada er en sindssygt spændende roman. Man bliver totalt fanget af historien, som i virkeligheden er mange historier. Der er mange skæbner, men her er det især den måde, asylansøgerne misbruges på, der er i fokus. Man får god indsigt i det rådne miljø, som mange asylansøgere lever i, måske især dem, som ikke har fået asyl, og hvordan de bliver udnyttet og hele tiden må leve med angsten for at blive sendt til deres hjemland igen, og hvad det eventuelt vil medføre. De er hjælpeløse i et fremmed land, hvor de ikke kan kommunikere med nogen.
Også Foyn, som har det med at rode sig ud i problemer, enten personlige eller på sine klienters vegne, får vi godt belyst. Han bekymrer sig om sine klienter og går langt for at opnå retfærdighed. Dette er hans første sag med en asylansøger, og man er ikke i tvivl om, at han er forfatterens talerør. Man fornemmer hurtigt, at sympatien er hos de gode, mens de onde udstilles, som om de er mindre begavede.
Romanen er Mehlums tredje på dansk. Han skriver socialrealistiske romaner, og han gør det godt. Han formår at holde læseren fanget hele vejen, og på trods af de mange historier samles det hele fint til en helhed til sidst. Selv om det er en fremragende krimi, forstyrres læsningen en del af taste- eller slåfejl, som tilsyneladende ikke er blevet rettet undervejs. Så i den retning er der plads til forbedring.
Kommentarer