Var Marquis de Sade litterat og filosof - eller var han en simpel sadist, der brugte sine bøger til at få afløb for lysterne, mens han var fængslet?
Det er det spørgsmål, der for alvor melder sig, efter at have læst "Lyst og forbrydelse". Her er tale om en novelle samt uddrag af to romaner, "Den nye Justine" og "Juliettes historie". Novellen handler om incest, og de to uddrag om sex af den mest, hvad skal vi sige…voldsomme slags. Her er ingen ende på det - alle former for sex pensles ud i alle hjørner og afkroge, og absolut intet overlades til fantasien. Marquis de Sade er ikke for ingenting ophavsmanden til ordet "sadisme". I hans historier kan alt lade sig gøre, og ondskaben driver ned af siderne sammen med den udtalte mistro til alt, hvad der er godt i mennesket. Og her har vi måske netop bogens pointe: når Gud er død, og der ikke længere findes moral eller etik, hersker det onde og det egoistiske. Det kommer her til udtryk i ekstrem grad, med mordet som den højeste grad af lystopfyldelse.
Marquis de Sade levede fra 1740 til 1814. Han blev født ind i en rig, fransk familie, og det var forventet, at han ville få en karriere i militæret. Sådan gik det ikke; i stedet røg han ud og ind af fængsler med domme for sodomi, uterlig optræden og blasfemi. Han skrev flere at sine romaner i fængsel. Sproget i bogen bærer naturligvis præg af den tid, teksterne er skrevet i, og det er på én gang charmerende og irriterende. Handling er der ikke meget af, det er mest en undskyldning for at remse alle mulige (og umulige) seksuelle og bizarre scenerier op. Så det er ikke derfor, man skal læse bogen.
Hvorfor skal man så læse den? Fordi den er en vigtig brik i forståelsen af litteraturhistorien såvel som kulturhistorien. Marquis de Sade var med til at gøre op med idéen om at "litteratur skal gavne og fornøje", han stillede menneskets allerværste sider til skue, og romanerne lod sig ikke ryste af eller afvise. Det er ikke en bog, man (eller i hvert fald jeg) læser for sjov eller for underholdningens skyld. Det er en rædsom bog, der har en kæmpe berettigelse i en tid, der tror den har eneret på sædernes forfald og menneskets fordærv.
Kommentarer