Gedigen femi-krimi med journalisten Line Lyng, der bliver involveret i en gammel sag om en forsvunden teenagepige.
Line Lyng er journalist på et nordsjællandsk dagblad, og da hun har gode relationer til Nordsjællands Politi, får hun ofte informationer om forbrydelser før de store dagblade. På det seneste er der ikke rigtig sket noget kriminelt i Nordsjælland, så Lines redaktør beder hende kigge på et par gamle sager, der aldrig er blevet opklaret: et brutalt drab på en lastvognschauffør på et offentligt toilet i 1990 og teenagepigen Annas forsvinden i 1985. Næsten samtidig med at Line begynder at kigge på de to sager, bliver en kvinde, der hedder Lucy, anholdt for narkotikasmugling på øen Jersey, og det viser sig, at Lucy er den forsvundne Anna.
Line bor alene med sin lille datter Frida, som hun har fået sammen med ekskæresten Jonas, og teenagesønnen Mikkel, som har en anden far. Hun har svært ved at løsrive sig fra Jonas, som har en enorm erotisk tiltrækning på hende, men som hun har smidt ud, fordi han ikke for alvor ønsker at gøre noget ved sit voksende alkoholmisbrug. Line, der altid har kæmpet mod overvægt, forsøger halvhjertet at tabe sig, men savnet af Jonas får hende til at trøstespise, og hun tager mere og mere på. Nu bliver hun af sin redaktør bedt om at tage til Jersey for at få et interview med Anna. Hun rejser sammen med en veninde, der kan tage sig af Frida, som hun er nødt til at have med. Undervejs bliver Frida bortført, heldigvis kun et par timer, men Line fornemmer, at nogen vil skræmme hende fra at komme til at snakke med Anna.
Vi følger på skift Line og Anna. Annas historie fortælles, fra hun stak af hjemmefra i 1985, til hun sidder i arresten på Jersey i 2015. Annas historie er barsk, men egentlig er det Lines historie, der gør mest indtryk. Det er nemt at identificere sig med Line, der forsøger at give sine børn tryg hverdag, men som har en rygrad som en medister, når det kommer til at tage sig sammen og gå på kur. Lotte Dalgaard beskriver fint Lines afhængighed af Jonas sammenholdt med hans afhængighed af alkohol. Til gengæld synes jeg, at sagen med lastbilchaufføren, der også bliver opklaret til slut, er lidt søgt.
’Lucy’ er Lotte Dalgaards tredje krimi om Line Lyng. Jeg synes, at den første ’Tvillingesagen’ er den skarpeste af de tre romaner, men alle tre romaner er gedigne femi-krimier. ’Tvillingesagen’ er i øvrigt oversat til tysk, og Zentropa har købt filmrettighederne. Bøgerne bærer præg af, at forfatteren selv er journalist og skriver i et journalistisk sprog med korte kapitler, som i flere tilfælde indledes med Lines avisartikler. Det er et fint greb, som jeg ikke har set så mange gange før. Man kan godt læse ’Lucy’ som en selvstændig historie, men man får klart en anden fortælling, hvis man har læst ’Tvillingesagen’ og ’Det svageste led’ først.
Kommentarer