Vanskabte fortællinger fra det mørkeste København.
Menneskelige abnormiteter og sortsyn er nogle af hovedingredienserne i dramatikeren Jokum Rohdes novellesamling.
Jokum Rohde er nok mest kendt for at være en af Danmarks fremmeligste dramatikere og modtog i år Reumert-prisen for teaterstykket "Pinocchios aske". Men bag sig har han også de to fremragende romaner: "Jonas’ bog" (1994) og "Falkonmysteriet" (2001). Denne gang er det novellegenren, han har kastet sig over.
Hvis man slår op i "Ordbog over det danske sprog" vil man finde følgende beskrivelse af ordet vanskabt: "Som er af en unaturlig (uheldig, frastødende) form, skikkelse, beskaffenhed; misdannet; forvrænget; deform; om levende væsen, ogs. naturting, brugsgenstand olgn.: som af naturen ell. paa grund af uheldig behandling (fremstillingsmaade olgn.) afviger stærkt fra det normale, rette, rigtige".
Denne beskrivelse passer meget godt på de 8 noveller i Jokum Rohdes "Löwenlandet", bortset fra at det vanskabte ikke altid er synligt på personerne, men måske nærmere er deres sindelag. Karaktererne i novellerne er meget skæve eksistenser, som har en lidt anden opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert.
Omgivelserne er ufortrøstningsfulde, og Københavns gader er fyldt med ubehag og materie. Alt i alt et ret sort univers. Men på trods af det mørke univers er det nogle fantastiske noveller, de er fulde af 'kant'/særpræg og finurlige pointer.
Hvis man skal sammenligne "Löwenlandet" med noget, må det være Villy Sørensens "Sære historier", Peter Seebergs "Eftersøgningen og andre noveller" eller en David Lynch film.
"Löwenlandet" er en rigtig god novellesamling, og man kan kun glæde sig til det næste udspil fra Jokum Rohde, det være sig litteratur eller dramatik, for sjældent har man set noget så originalt og særpræget som "Löwenlandet".
Tiderne Skifter, 2005. 134 sider. Kr 225,-
Kommentarer