Anmeldelse
Louca 2. – Ansigt til ansigt
- Log ind for at skrive kommentarer
Optimistiske Louca er tilbage! Han har muligvis ikke lært noget som helst siden sidste bind, men han er stadig modig.
I første bind så vi, hvorledes Louca, der er ret doven og noget af en drømmer, fik en hjælpende hånd i form af spøgelset Nathan, som kun Louca kan se, og som er virkelig dygtig til fodbold. Nathan sørger ofte for, at det ser ud som om Louca faktisk kan spille fodbold, og han baner vej for Loucas drømme for ham og den smukke Julia. Men Nathan kan ikke være ved Loucas side hele tiden. Og selvom Louca nu er skolens fodboldstjerne, gør han stadig enormt dumme ting.
Louca udfordrer den populære spiller Hugo fra den rivaliserende fodboldklub til målduel, og situationen ender med, at Loucas klub skal møde Hugos hold den efterfølgende søndag. Næsten hele skolen samt Loucas familie fortæller, hvor meget de glæder sig til kampen, og Louca føler sig mere og mere presset, som dagen nærmer sig. Men det gør Hugo også. Da kampdagen oprinder, opdager Louca, at Nathan ikke kan være der, for at hjælpe ham med at spille. Og han ved, at han ikke kan klare det alene!
Historien er centreret om Louca og hans fodbold, men bogen handler i lige så høj grad om kærlighed, mod og manglende selvtillid. Louca går altid efter de nemme løsninger, men han ender også ofte i situationer, hvor han enten kommer til skade, eller bliver til grin for hele skolen.
Det er så fint tænkt at forfatter og illustrator Bruno Dequier har blandet genrer som fodbold, spøgelser og hverdagsliv, for derefter yderligere at blandet det i en veltegnet og mangainspireret tegneserie. Bogen passer virkelig fint ind i den tiltrængte trend af farvestrålende og velfortalte tegneserier. Desuden er fodboldbøger ret efterspurgte, og bogen henvender sig til en bred målgruppe, da den også indeholder kærlighedsspekulationer og humor samt spøgelset Nathan, der giver et herligt pust af fantasy til fodboldhistorien.
- Log ind for at skrive kommentarer
Optimistiske Louca er tilbage! Han har muligvis ikke lært noget som helst siden sidste bind, men han er stadig modig.
I første bind så vi, hvorledes Louca, der er ret doven og noget af en drømmer, fik en hjælpende hånd i form af spøgelset Nathan, som kun Louca kan se, og som er virkelig dygtig til fodbold. Nathan sørger ofte for, at det ser ud som om Louca faktisk kan spille fodbold, og han baner vej for Loucas drømme for ham og den smukke Julia. Men Nathan kan ikke være ved Loucas side hele tiden. Og selvom Louca nu er skolens fodboldstjerne, gør han stadig enormt dumme ting.
Louca udfordrer den populære spiller Hugo fra den rivaliserende fodboldklub til målduel, og situationen ender med, at Loucas klub skal møde Hugos hold den efterfølgende søndag. Næsten hele skolen samt Loucas familie fortæller, hvor meget de glæder sig til kampen, og Louca føler sig mere og mere presset, som dagen nærmer sig. Men det gør Hugo også. Da kampdagen oprinder, opdager Louca, at Nathan ikke kan være der, for at hjælpe ham med at spille. Og han ved, at han ikke kan klare det alene!
Historien er centreret om Louca og hans fodbold, men bogen handler i lige så høj grad om kærlighed, mod og manglende selvtillid. Louca går altid efter de nemme løsninger, men han ender også ofte i situationer, hvor han enten kommer til skade, eller bliver til grin for hele skolen.
Det er så fint tænkt at forfatter og illustrator Bruno Dequier har blandet genrer som fodbold, spøgelser og hverdagsliv, for derefter yderligere at blandet det i en veltegnet og mangainspireret tegneserie. Bogen passer virkelig fint ind i den tiltrængte trend af farvestrålende og velfortalte tegneserier. Desuden er fodboldbøger ret efterspurgte, og bogen henvender sig til en bred målgruppe, da den også indeholder kærlighedsspekulationer og humor samt spøgelset Nathan, der giver et herligt pust af fantasy til fodboldhistorien.
Kommentarer