Anmeldelse
Lodbrogsønnernes hævn af Lasse Holm
- Log ind for at skrive kommentarer
Sagnet om Regnar Lodbrog kender de fleste. Her danner det basis for en solid historisk roman, og nu går den vilde vikingejagt.
"Grynte ville grisene, hvis de kendte galtens lod ", således fortælles det, at Regnar Lodbrog sagde, da han sad i ormegården hos kongen af Northumbria. Han døde, og en farverig flok af sønner drog over Nordsøen for at hævne faderen. Beretningen er baseret på sagnet, og ind imellem væves fortælleren Rolfs egen spændende historie. Han lander hos vikingerne (lidt som Bernard Cornwells Uthred) og sætter sig for at opklare Regnars død.
"Åh, jeg gider ikke al det blod", tænkte jeg efter et par sider. Men sådan skulle det ikke gå. Hovederne ruller, blodet sprøjter, men jeg oplevede en farverig og frygtelig underholdende og frem for alt en charmerende beretning om Nordboernes meritter anno 860 og derefter. Rolf (som vikingerne kalder ham) skulle egentlig have været hængt i en landsby, men så går den voldsomme flok i land og napper ham med. Han kan nemlig tale deres sprog foruden saksisk, men han ved måske også, hvor kirkesølvet er gemt. Og så går den vilde vikingejagt. Rolf charmerer sig på en eller anden måde ind hos de blodtørstige Lodbrogsønner. Der er forresten også en kvindelig kriger fra familien med, og Ylva skal man ikke spøge med!
Det er nemt at komme til at tænke på Martin Jensens serie om Halfdan og tegneren Winston, men som sagt naturligvis også på Bernard Cornwells flotte serie om Uthred, der adopteres af vikingerne, selvom hans baggrund er nogenlunde saksisk. Cornwells helt har et markant strejf af melankoli, Martin Jensens Halfdan er en frygtløs knægt, og det samme kan man godt kalde Rolf. Han er faktisk ret dumdristig og siger lidt for ofte det, der falder ham ind. Som Halfdan vil Rolf også opklare en udåd, her gælder det intrigerne bag Regnar Lodbrogs endeligt, og det fører en del komplikationer med sig. De kan være lidt svære lige at hitte rede i, men en indlagt personliste hjælper, og forfatterens historiske note bagerst er vældig oplysende. Her læste jeg, at Ylva desværre er fiktiv, men at der skam var kvindelige krigere i vikingetiden. I øvrigt pynter forfatterens egne kort af England dengang og Nordboernes hjemlande.
Dette skulle være 1. bind i en planlagt trilogi, så vi kan kun glæde og til Rolf og vikingernes oplevelser. Jeg gør i hvert fald.
- Log ind for at skrive kommentarer
Sagnet om Regnar Lodbrog kender de fleste. Her danner det basis for en solid historisk roman, og nu går den vilde vikingejagt.
"Grynte ville grisene, hvis de kendte galtens lod ", således fortælles det, at Regnar Lodbrog sagde, da han sad i ormegården hos kongen af Northumbria. Han døde, og en farverig flok af sønner drog over Nordsøen for at hævne faderen. Beretningen er baseret på sagnet, og ind imellem væves fortælleren Rolfs egen spændende historie. Han lander hos vikingerne (lidt som Bernard Cornwells Uthred) og sætter sig for at opklare Regnars død.
"Åh, jeg gider ikke al det blod", tænkte jeg efter et par sider. Men sådan skulle det ikke gå. Hovederne ruller, blodet sprøjter, men jeg oplevede en farverig og frygtelig underholdende og frem for alt en charmerende beretning om Nordboernes meritter anno 860 og derefter. Rolf (som vikingerne kalder ham) skulle egentlig have været hængt i en landsby, men så går den voldsomme flok i land og napper ham med. Han kan nemlig tale deres sprog foruden saksisk, men han ved måske også, hvor kirkesølvet er gemt. Og så går den vilde vikingejagt. Rolf charmerer sig på en eller anden måde ind hos de blodtørstige Lodbrogsønner. Der er forresten også en kvindelig kriger fra familien med, og Ylva skal man ikke spøge med!
Det er nemt at komme til at tænke på Martin Jensens serie om Halfdan og tegneren Winston, men som sagt naturligvis også på Bernard Cornwells flotte serie om Uthred, der adopteres af vikingerne, selvom hans baggrund er nogenlunde saksisk. Cornwells helt har et markant strejf af melankoli, Martin Jensens Halfdan er en frygtløs knægt, og det samme kan man godt kalde Rolf. Han er faktisk ret dumdristig og siger lidt for ofte det, der falder ham ind. Som Halfdan vil Rolf også opklare en udåd, her gælder det intrigerne bag Regnar Lodbrogs endeligt, og det fører en del komplikationer med sig. De kan være lidt svære lige at hitte rede i, men en indlagt personliste hjælper, og forfatterens historiske note bagerst er vældig oplysende. Her læste jeg, at Ylva desværre er fiktiv, men at der skam var kvindelige krigere i vikingetiden. I øvrigt pynter forfatterens egne kort af England dengang og Nordboernes hjemlande.
Dette skulle være 1. bind i en planlagt trilogi, så vi kan kun glæde og til Rolf og vikingernes oplevelser. Jeg gør i hvert fald.
Kommentarer