Livet af Alice Munro

Mesterlige noveller i Nobelprisklassen og for første og måske eneste gang også livsfortællinger om forfatterens egen opvækst.

Alice Munro er ekspert i at skildre almindelige menneskers liv i den canadiske provins med et skarpt blik for de hændelser, der gør en forskel i karakterdannelsen. Alice Munro portrætterer personer og miljøer, hun har erfaret gennem et langt liv, men på en måde der rammer alment og globalt og gør hende til den verdensmester, hun er i at skrive vedkommende og identificerbart. På den baggrund er det fuldt fortjent, at hun i 2013 fik tildelt Nobelprisen i litteratur.

 Livet bliver interessant, når det får karakter af skæbne, hvilket ofte sker i novellerne i det øjeblik noget fra fortiden ramler sammen med hovedpersonens nutid, så både læseren og hovedpersonen overrasket oplever, at det medfører en varig forandring.

De er alle fuldgode fortællinger, men skal jeg fremhæve en, må det være novellen ”Tog” om en ung soldat på vej hjem fra krigen i Europa. Kort før hjemkomsten svigter modet, han springer af toget og lader tilfældighederne råde hvad angår arbejde og mødet med andre mennesker. Hver gang han med tiden kommer for tæt på et menneske, forsvinder han uden et ord og lader igen tilfældighederne bestemme.

Munros egne fire livsfortællinger smelter sammen med de fiktive noveller, og havde hun ikke oplyst om det selvbiografiske stof, havde man næppe opdaget det. Ida Jessen har oversat til dansk, og hun er også den danske forfatter, som minder mest om Alice Munro. 

Originally published by Lars Hune, Litteratursiden.