En flot samling litterære avis-essays, der viser Rossel som en fornem repræsentant for den brede litteraturformidling.
Sven Hakon Rossel (f. 1943) er professor i nyere skandinavisk litteratur ved universitetet i Wien og har et omfattende forfatterskab bag sig. Han fortæller selv, at det akademiske klima i Danmark har fået ham til at vælge en karriere uden for fædrelandet. Heldigvis har det ikke betydet et farvel til dansk litteratur, tværtimod har Rossel i årevis skrevet kronikker eller litterære essays til danske aviser, primært Berlingske Tidende. Og heldigvis har han nu valgt at samle en broget og frodig buket af disse essays til denne meget velkomne udgivelse.
Rossels metode er den biografiske kombineret med den tekstnære ‘close reading’, fortæller han selv, og hans sigte med denne udgivelse er ganske enkelt at give publikum læseglæde - og det er vel et smukt formål! Og et formål, Rossel i den grad kan leve op til.
Værket spænder meget vidt i tid og rum. Rossel kan skrive om en oldtidsdigter som Seneca, han kan skrive om de engelske klassikere som Walter Scott og Charles Dickens, han kan skrive om sin samtids østrigske litteratur, og han kan skrive indsigtsfuldt om danske ny-klassikere som Klaus Rifbjerg og Svend Åge Madsen - friskt, perlende og med stor viden.
Typisk tager Rossel udgangspunkt i en mærkedag, en forfatters fødselsdag, en årsdag for udgivelsen af at hovedværk eller lignende. Således også i bogens første essay, som jeg vil bruge som eksempel, et essay, der markerer B.S.Ingemanns 150-års dødsdag. Overskriften er ‘Den dæmoniske Ingemann’. Dæmonisk? Ingemann? Den milde digter fra Sorø med de nationalromantiske romaner og de elskede morgen- og aftensange? Hvor ser Rossel den dæmoni?
Den ser han i de stort set ukendte og glemte dele af Ingemanns faktisk meget omfattende forfatterskab, hvor Rossel for eksempel finder en særdeles makaber historie i digtet ‘Nattevandrerinden’ fra 1813, hvor Elina vandrer ud på kirkegården til et stævnemøde med sin elskede - der er et skelet!
Det hedder i digtet, citerer Rossel:
"(...) Og Pigen hensmelter i rædsomme Lyst,
Og klynger sig fast til den Døde;
Paa Graven de sidde som Brudgom og Brud (...)"
Så fik vi lige den dimension af Ingemann med! Og med til historien hører så, at Rossel kan vise, hvordan denne skrækromantiske dæmoni faktisk er en væsentlig del af Ingemann, der ifølge H.C.Andersen, som Rossel citerer, elskede at fortælle spøgelseshistorier. Og tematikken kan forfølges i hele Ingemanns forfatterskab, slutter Rossel. Og sådan fik han kastet nyt lys på og nyt liv i et forfatterskab, vi måske troede, vi kendte. Det er ganske enkelt blændende!
Bogen er fremragende litteraturformidling til et meget bredt publikum.
Kommentarer