Anmeldelse
Litteratur i 00’erne af Jens Kramshøj Flinker
- Log ind for at skrive kommentarer
Nyt værk om litteraturen i 00’erne gør op med forestillingen om, at samfundet er forsvundet ud af litteraturen i den senmoderne epoke.
Det første årti af det nye årtusinde er karakteriseret ved to værdisøjler, som forfatteren Jens Kramshøj Flinker benævner frihedens og nydelsens ideologier. Hvordan disse ideologier spiller ind på individets livsform, er noget af det, bogen bevidstgør. Denne bevidstgørelse skal forstås som den ny ideologikritik. Det er primært en sociologisk erkendelse, der udgør en anvendelig læsestrategi på litteraturen i 00’erne, og som fint dokumenterer, at litteraturen rummer en samfundstematik.
Bogen er den første samlede undersøgelse af dansk litteratur i 00’erne og bygger på forfatterens gennemlæsning af 50 værker fra perioden, hvor det nyeste er udgivet i 2011. Bogens målgruppe er først og fremmest undervisere og litteraturstuderende, men det, som fangede mig, var forventningen om en form for overblik over 00’erne og spændingen omkring hvilke værker fra perioden, forfatteren har valgt at tage med i sin bog.
Lige når man starter op med sin læsning, frister den akademiske tynge til opgivelse, men man bliver fanget af de mange spændende iagttagelser af tidstendenser og fænomener, som rækker ud over litteraturen. De 50 værker kan vel næppe siges at udgøre et dækkende overblik over 00’erne. De fleste har jeg hørt om, ikke læst, men fik lyst til at læse, især novellesamlingen Varm luft af Anders Bodelsen, en forfatter som måske er gået lidt i glemsel.
Altså: Litteratur i 00’erne er et værk, som giver meget på erkendelsessiden og tillige giver inspiration til læsning af nogle af periodens værker.
- Log ind for at skrive kommentarer
Nyt værk om litteraturen i 00’erne gør op med forestillingen om, at samfundet er forsvundet ud af litteraturen i den senmoderne epoke.
Det første årti af det nye årtusinde er karakteriseret ved to værdisøjler, som forfatteren Jens Kramshøj Flinker benævner frihedens og nydelsens ideologier. Hvordan disse ideologier spiller ind på individets livsform, er noget af det, bogen bevidstgør. Denne bevidstgørelse skal forstås som den ny ideologikritik. Det er primært en sociologisk erkendelse, der udgør en anvendelig læsestrategi på litteraturen i 00’erne, og som fint dokumenterer, at litteraturen rummer en samfundstematik.
Bogen er den første samlede undersøgelse af dansk litteratur i 00’erne og bygger på forfatterens gennemlæsning af 50 værker fra perioden, hvor det nyeste er udgivet i 2011. Bogens målgruppe er først og fremmest undervisere og litteraturstuderende, men det, som fangede mig, var forventningen om en form for overblik over 00’erne og spændingen omkring hvilke værker fra perioden, forfatteren har valgt at tage med i sin bog.
Lige når man starter op med sin læsning, frister den akademiske tynge til opgivelse, men man bliver fanget af de mange spændende iagttagelser af tidstendenser og fænomener, som rækker ud over litteraturen. De 50 værker kan vel næppe siges at udgøre et dækkende overblik over 00’erne. De fleste har jeg hørt om, ikke læst, men fik lyst til at læse, især novellesamlingen Varm luft af Anders Bodelsen, en forfatter som måske er gået lidt i glemsel.
Altså: Litteratur i 00’erne er et værk, som giver meget på erkendelsessiden og tillige giver inspiration til læsning af nogle af periodens værker.
Kommentarer