Fra omkring 1920 og frem til næsten 1970 underviste man i USA på en del colleges unge kvinder i kunsten at have med husførelse og små børn at gøre bl.a. ved at låne forældreløse børn fra børnehjem og anbringe dem i såkaldte 'praktikhuse', hvor de på skift fik en ny 'mor' på ugebasis, som under opsyn skulle tage sige af dem og lære, hvordan poderne skulle behandles i følge de gældende normer. Forfatteren Lisa Grunwald blev interesseret i, hvad der skete med disse børn og skrev så Den uimodståelige Henry House om den fiktive Henry, hvis liv præges af sit ophold hos sine mange mødre de første år - ved sin behagesyge og manglende evne til at knytte sig forpligtende til andre mennesker - især kvinder.
Det er nogle glimrende portrætter, som Lisa Grunwald har fået lavet. Både det personlige portræt af Henry, portrættet af ungdommen født lige efter anden Verdenskrig, af den herskende 'bedste mening' i børneopdragelse og ikke mindst af hele efterkrigstiden op til 1970, hvor alle de hidtidige normer bryder sammen.
Rigtig god bog, let og flydende skrevet og oversat - med smerte, glæde og genkendelse for både en voksen, en forælder - og et tidligere barn og ung.
Fra: Bogbrokken
Kommentarer