Anmeldelse
Lily Dyreven - foråret med Tiktik af Bente Strager Hansen
- Log ind for at skrive kommentarer
Højtlæsningsbogen rummer en stor kærlighed til dyr og natur og viser, hvordan man kan sætte sig selv til side for at tage sig af nogen, der har brug for det.
Hovedpersonen er pigen Lily, der bor i et hus i skoven sammen med sin mor og bedstefar. Hendes bedste ven er Einar, der bor på en gård ikke særligt langt derfra. De to venner elsker at gå på opdagelse i skoven og se på dyrene.
En nat banker en særdeles forskrækket mand på døren hos Lilys familie. Han har ved et uheld ramt et rådyr, og Lily og hendes bedstefar går med ham ud for at lede efter det. De finder dyret dødt og et næsten nyfødt rålam ved siden af den døde mor. Lily får overtalt de voksne til, at hun må forsøge at flaske lammet op. Det er hårdt arbejde, og Lily må op flere gange om natten for at give lammet Tiktik mælk.
Det bliver det bedste forår Lily nogen sinde har haft, men også det hårdeste. Lily får masser af ros for sit store arbejde med lammet. Måske er Tiktik ikke det sidste lille dyr, som har brug for Lily?
Den fine højtlæsningshistorie fortæller om vigtige tematikker som omsorg og venskab på en både sød og smuk måde og i fine troværdige rammer. De af os, som voksende op på landet, kan genkalde os lignende oplevelser. Tempoet er tilpasset det liv, det afspejler, og det fungerer rigtig godt.
Fortællingen om en barndom på landet for 30-40 år siden er illustreret med smukke akvareller, der leder tankerne hen på Ilon Wikland og livet i Bulderby.

Kommentarer