Fin lille dansk samtidsroman om at være mand midt i livet, om ungdomsdrømme og bristede ditto, om venskab og kærlighed og årene, der går.
Jakob har taget kontakt til Niels igen efter mere end tyve år. De var venner i gymnasiet i Kolding i begyndelsen af firserne. Niels blev boende i Jylland, mens Jakob flyttede til København. Hen ad vejen mistede de kontakt. Breve og telefonsamtaler ebbede ud. Det skete uden dramatik. Det blev bare sådan. En invitation til et 25-års studenterjubilæum får Jakob til at sende en forsigtig mail, og nu er han taget til Thy – hvor Niels bor – for at besøge sin gamle ven. Men også for at låne en ”knaldhytte” af Niels, hvor Jakob skal skrive en bog om ungdommen i de tidlige firsere.
Jakob bor til daglig alene i en lille lejlighed på Amager, han har ingen børn og har faktisk aldrig boet sammen med en kvinde. Han arbejder freelance som skribent, foredragsholder og underviser. Niels bor sammen med Bodil og hendes datter, Sine. Han arbejder lidt sort på et trykkeri, men ellers er det Bodil, der forsørger ham. Begge mænd spiser lykkepiller for at holde livet og hverdagen ud. Dengang de var unge, var Niels og Jakob en del af en begyndende punkbevægelse uden måske helt at vide det. De var imod alt og alle. De ønskede ikke kæmpe for noget. De ville bare være i fred.
Peter H. Olesen har skrevet en fin lille dansk samtidsroman. Om at være mand midt i livet, om ungdomsdrømme og bristede ditto, om venskab og kærlighed og årene, der går. Forfatteren skriver knapt og præcist og med en meget underspillet humor, som en vendelbo som jeg sætter stor pris på. Egentlig er det ikke særligt opløftende med de to mænd midt i fyrrerne; den ene melankolsk og den anden kynisk. Men skildringen af dem er god og tankevækkende, og der er håb for dem begge. Det kan jeg godt lide. Undskyld, Niels, hvis jeg er lige så nostalgisk som Jakob.
I 2008 udkom Peter H. Olesens debutroman ’Korrekturlæseren’, som jeg var meget begejstret for. Toeren lever fuldt ud op til mine forventninger.
Kommentarer